USA tur


Jakob Flygare
 
2016

Denne rejseberetning har ikke været bragt i medlemsbladet: Globen, og artiklen har derfor ikke været redigeret af Globens redaktionsteam.

  1. Washington DC og Chicago 05.04.2016 

Jeg har vist ikke fået beskrevet Washington DC og Chicago så det kommer lige her. I Washington DC tog jeg først bus til en metrostation fra lufthavnen - en anden turist og jeg fik hjælp til det af en lokal - og så videre til Union Station, hvorfor jeg gik til mit hotel - Harrington Hotel - der ligger meget tæt på White House og The Mall med aller de store Smithsonian museer og mindesmærker rundt om. Den næste dag tilbragte jeg i The Mall. Jeg gik over og købte lidt souvenirs og fik taget billeder af mig på en kopi af præsidentens kontor. Jeg gik over til det hvide hus, og der var en del sikkerhed, fordi den canadiske præsiden kom på besøg. Flagene var også på halvt, fordi Nancy Reagan var død. Det var ret sjovt at se det hvide hus i virkeligheden. Jeg så også det officielle juletræ på ellipsen - et stort græsareal - lige bagved det hvide hus. Så fik jeg biletter til at komme op i Washington Monumentet - og stor obelisk med elevator indeni og udkigsvinduer øverst. Biletterne er gratis men skal hentes på dagen og har så et tidspunkt. Herefter gik jeg rundt og så krigsmemorials WW1 og Vietnam samt for Einstein og Lincoln. Så gik jeg over til Arlington Cemetery ad broen bag Lincoln Memorial - det var vildt med de mange gravsten på rad og række. Jeg har aldrig set så mange gravsten før. De er stillet op sådan få at ligne soldeter der står ret på rad og række. Jeg kørete rundt i en turbus med en gudie der fortalte om de forskellige grave og kirkegården og så også Pentagon i det fjerne. Bagefter besøgte jeg Arlington House på en bakke med en flot udsigt ud over Washington DCs med The Mall i forgrunden. Jeg gik ned og så JFK, Jackie og Bobby Kennedys grave. Så så jeg et memorial for kvinder i krig og gik tilbage over broen til The Mall. Her så jeg nogle bycykler i stativ og lejede en. Jeg cyklede til Koreakrig Memorial , Martin Luther King Memorial, Roosevelt Memorial Park, Jefferson Memorial og over til en bycykel drop ved Washington obelisken, som jeg brugte min billet til at komme op i. Det var skønt at cykle rundt i byen - særligt nede ved søen Tidal Bassin - og en fantastisk udsigt oppe fra obelisken. Der var en pige i en gruppe af børn fra en kristenskole, der fik startet alarmen, så det larmede forfærdeligt oppe i obelisken. Herfra gik jeg op i den anden ende af The Mall, hvor alle muserne ligger - i den anden ende ligger de fornævnte memorials. Det er nogle store flotte museer - bla er der et om indianerne. Det så jeg dog ikke. I stedet gik jeg ind i Smithsonian Castle, der har en skøn have bagved, som jeg besøgte. Så gik jeg op til the Capitol og hjem af Pennsylvania Ave - det er sjovt med cykelbane i midten af vejbanen. Jeg så mange der cykler og også rigtig mange der var ude at løbe ved The Mall efter arbejdstid. Det var sejt et se en løbe rundt oven over FBI bygningen - hun lignede lidt Lucy Liu. Man kan godt mærke at Washington DC meget er for eliten, hvor folk går i jakkesæt og får deres daglige motion. Der var dog også nogle forhutlede og nogle bandeagtige, men det var ikke så meget. Den næste dag gik først over til det hvide hus visitor center, hvor der var en masse om det hvide hus historie og billeder og video med Obamaerne og andre præsidenter, der fortalte om, hvordan det var at bo i huset. Det var sjovt at se. Bagefter tog jeg til den hyggelige bydel George Town. Her så jeg Zion Cemetery for flygtede slaver og Dumbarton House fra ca. 1800 med historisk indretning fra den tid. Jeg fandt samtidg ud af af det er hovedcenter for The National Society of The Colonial Dames of America (NSCDA). Sjovt.  Så gik jeg over til Dumbarton Oaks med en flot museal samling - primært Mellem- og Sydamerika. Der var nogle meget flotte genstande fra bla mayaerne og aztekerne og inkaerne og andre kulturer. Det var også noget jeg ikke har set før - en byzantinsk mikromosaik med meget fint indlægearbejde. Efter mueseet besøgte jeg haverne, som er meget smukke og ligger ud til en stor skov. Der var en del blomster, der allerede var sprunget ud og ja - en alle af kirsebærtræer i fuldt flor. Det var meget smukt. Jeg gik rundt og sad i flere timer og nød de skønne haver og udsigtspunkterne. Der er i øvrigt mange egerne her - de er ikke røde, som dem jeg kender fra DK, men grå og sorte. Jeg har også set et gylden - i Grand Canyon senere på min tur. Efter haverne gik jeg ned til Martin's og spiste frokost. Det var her at JFK friede til Jackie - som der er bileder af, og en del præsidenter har besøgt stedet og haft deres favorit båd. JEg fik en skøn pastaret og gik lidt ned ad gaden og så det hus, hvor JFK og Jackie boede i nogle år. Så så jeg Georgetown University - det var meget flot og mindede mig om Oxford University i England. Jeg gik ned ad Excorcist trappen - fra filmen af samme navn, hvor mennesker skubbes i døden ned af den lange, stejle trappe og ned og så det ældste hus i byen - old stone house fra 1765 med museum inden i. Så gik jeg ned til kanalen og havnefronten, hvor der var god feststemning men en del i korærmede skjorte med drinks i hånden og god musik. Dagen efter tog jeg flyet til Chicago, som jeg tog metroen ind til - der var noget længere end jeg havde regne med, så det var godt at jeg ikke tog en taxi. I Chicago fandt jeg mit hotel - Chicago Athletic Association - , som uden tvivl var det fedeste sted jeg boede på min tur bortset fra det romantiske Apple Farm Inn i San Louis Obispo senere på min tur. Her var et fantastisk Game Room med en masse spil - petanque, billiard, bordfodbold, dam og skak borde og det, hvor man skal se hvor langt man kan glide en sten ned af en bane på et bord og må skyde hinandens sten væk. Min første hele dag i Chicago var jeg på tur med Architecture Architecture Foundation på en historisk art and architecture tur. Jeg så nogle af de ældste skyskrabere - skyskraberen er herfra, hvor man begyndte at lave et stålskelet i bygningen, der tillod at bygge den højere - og nogle meget flotte rum med fantastiske lofter. Bla hos Marcy's, Palmer House og Chicago Cultural Center. Wauw - det var vildt flot. Samme dag var der en masse mennesker iklædt grønne kostumer - nogle som alfer, nogle med lange orange skæg - mest unge fulde mennesker. Det minede lidt om en masse fodboldtilhængere på vej til fodboldkamp. Det var fejringen af St Partick's Day, som jeg meget stort i Chicago. Jeg vidste det ikke, men det var heldigt at det lige faldt sammen med den dag, hvor jeg var der. Der var parade på en vej langs Millenium park - S Columbus Drive - som jeg så fra tagterrasserestauranten Cindy's på Chicago Athletic Association, hvor jeg også kunne se ud over parken - bla den såkaldte The Bean, som giver nogle sjove refleksioner af omgivelserne - skyskraberne og menneskerne.  Den besøgte jeg en del gange. Men tilbage til de festklædte - der var vildt god stemning hos Cindy's med en masse festende, glæde mennesker og det var sjovt at se de mange mennesker nede på gaden på vej til og fra paraden og nogle der bare stod og hang ud med deres crew. Så to jeg til Willis Tower - også kaldt Big Willie - som er et meget højt højhus med observation deck og glaskasser uden på bygningen, som man kan komme ind i. Det prøvede jeg - det var meget sjovt. Men bestemt ikke for dem med højdeskræk. Fra tårnet kunne jeg se en noget af Chicago River, og den del af den, der var farvet grøn i forbindelse med St. Patrick's Day. Det gik jeg ned og så bagefter og gik langs Chicago Riverwalk, som er ret nyt - en promenade langs vandet. Ganske hyggeligt. Det fik miog til at tænke på Stockholm, hvor man tilsvarende har promenader langs vandet, som er stort set fraværende i Københavns Havn. Min næste dag i Chicago var jeg på en bysightseeingtur nordå og sydpå fra parken og se bla der hvor Obama bor, som er tæt på der hvor Muhammed Ali boede indtil for nyligt, som er skråt overfor der hvor Elija Muhammed - lederen af Nation of Islam som Muhammed Ali var medlem af i en årrække iden han kom på bedre tanker. Der var også en stor moske, som var doneret af Muhammed Ali. Jeg kom til at tænke på rygterne om, at Obama i hemmelighed er muslim. Vi så også bla China town. Bagefter gik jeg op og sejlede på Chicago River ved den bro, der fører videre ned langs Millenium Park - den såkaldte Magnificent Mile. Det var sjovt med de grønne vand og der var godt tåget, så skyskraberne forsvandt i tågen - det var ret vildt. Bagefter gik jeg op og så det gamle vandtårn, som er en af de få bygninger, der overlevede brænden i 1871 og det næstældste vandtårn i USA. Det er tæt på Giordano's, som er kendt for sin Chicago Style Pizza. Det prøvede jeg. Adr. Stuffed pizza, som er en blomkålstærteagtig pizza. Ha ha. Så her jeg også prøvet det. Næste dag tog jeg et smut i Shedd akvariet, inen jeg skulle videre med California Zephyr til først Emeryville og derfra til San Francisco med bus. Mit primære formål i akvariet var at se hvidhvaler, som der har her. Dem har jeg aldrig set før. Jeg så også et aquashow med dem samt delfiner. Jeg havde ondt af dyrene - særligt efter at have set dokumentaren Black Fish, om spækhuggerne i Sea World, og hvordan de bringes sammen fra forskellige kulturer, får fratraget deres børn, som de laver langdistance kald efter og ligger helt stille og græder i et hjørne af bassinet, og hvordan de angriber hinanden og instruktørene. Jeg så senere en reklame for Seaworld på et tvet på et hotelværelse, hvor de sagde, at de nuværende spækhuggere er den sidste generation, som de vil have indespæret. Det er godt. Der har været stor folkelig modstand mod at have dem i fangeskab og instruktørerne optræder ikke længere sammen med dyrene, efter en instruktør blev druknet af en spækhugger for noget tid siden. Der er nu lavet lovkrav om adskillelse af mennesker og dyr. Jeg er glad for, at det er den sidste generation af spækhuggere i fangeskab i Sea World - de skal opleves i det fri, som jeg gjorde ud for Vestmanøerne på Island. Det var et fantastisk syn.  

Sideskift 

  1. Chicago til San Francisco 17.03.2016 

Så er jeg kommet til San Francisco, som jeg har været lidt rundt i idag. Jeg var nede ved pier 39 og se en masse søløver, der slappede af i solen, strækkede sig og ind imellem gled dovent ned i vandet. Der er mange flotte victorianske huse, og jeg kan allerede rigtig godt lide byen. 
 
Turen med California Zephyr fra Chicago til San Francisco var helt fantastisk. Jeg mødte en masse spændende mennesker på toget, som jeg fald i snak med. Ofte i spisevognen over morgenmad, frokost og aftensmad. Der var også badefaciliteter, en cafe og en sightseerlounge i toget, hvor jeg sad meget af tiden. Der var store panoramavinduer på begge sider og gode stole på skrå, så man rigtig kunne nyde de mangeartede, smukke landskaber: korn, sne, bjerge, skisteder, ørken, steppe og grønnebakkedrag. Vi så blandt andet skaldede ørne - USAs nationalfugl. Blandt det mere kuriøse var en håndfuld amish-folket, der stod i Salt Lake City. Særligt af stederne vil jeg fremhæve Glenwood Springs - et skønt sted oppe i Rocky Mountains med varme kilder, spa'er, smukke vandreruter i naturen, kajak mm. Af de mange jeg faldt i snak med var den en udbredt dårlig forståelse for geografi - hvor Danmark lå og Grønland. Men de var alle meget søde og imødekommende, og ikke arrogant-selvcentrerede. Jeg talt bla med en ældre kvinde fra Michigan, dervar gået på pension -hun havde ikke kunne vente med at slippe ud af arbejdstrædemøllen og var virkelig blomstret op og deltog nu i en masse frivilligt arbejde. Hun var blevet træt af som regnskabsmedarbejder at skulle sikre indføringen af det ene itsystem efter det andet, og den ene opgradering efter den anden. Og at medarbejderne skulle til at lære det samme på en ny måde hvergang. Det kunne jeg kun alt for godt sætte mig ind i. Hun havde i øvrigt rejst togturen seks gange, fordi hun syntes at den var så fantastisk, hvad den også var. Jeg mødte også en maler fra New York, der lavede tearterkulisser og skulle til konference om teaterkullisser og lyssætning i Salt Lake City. Og et ældre ægtepar med tjekkiske immigrantrødder der havde været en del i Tjekkiet, hvor de havde fundet deres aner, som de nu havde havde kontakt med og ofte besøgte. Fortalte dem at jeg havde finde nogle Flygare i Ellis Island. Og så var der noge tykke mennesker, hvor manden talte meget om koncerter i 60'erne og 70'erne - bla Woodstock, og kvinden om, at hun elskede at tage til Las Vegas og gamble. Jeg fortalte om Club 27 og mine egne erfaringer med brændende jetoner og forsøgsår at vinde det tabte hjem igen. Der var også nogle unge på Spring Break - et kinesisk par der studerede i New York og som skulle holde deres afbræk i San Francisco, og en hviderusser, der også studerede i New York på fjerde år, og som gerne ville forblive i New York og bo der resten af sit liv - hun havde ikke så meget lyst til at tage tilbage til Hviderusland - hun skulle til Zion og Bryce nationalparkerne i lejet bil. Kineserne ville ikke blive i New York som hviderusserne men derimod gerne hjem igen- jeg oplevede - som jeg har oplevet før - at kinesere er et arrogant-selvcentreret folkefærd, som ikke forstod charmen i, at det ikke var et lyntog på 250 km/t. Jeg fortalte dem, at jeg var vild med Japan og havde rejst der og i Kina- de havde også været i Japan, men brød sig ikke om det - velsagtens fordi det ikke er Kina. Gudskelov. Og så var der en masse andre spændende mennesker som jeg mødte. Det var skønt at være på vej hele tiden, og at opleve så mange fantatiske, forskelligartede landskaber og interessante mennesker, men også lidt vemodigt at tage afsked med dem, som jeg var faldet i hak med, fordi vi jo nok ikke komme til at ses igen, og nu havde været sammen om rejsen i et rum tid - og så at sige været i samme båd. Det var skønt at ligge i min sovevogn og mærke togets gyngen, høre dets lyde og kigge op på stjernerne ud af vinduet - hvor var der mange derude i ødemarken. Det var hyggeligt at blive ledsaget af Karlsvognen - det føltes hjemmeligt. Jeg så også et enkelt stjerneskud. Jeg er gået i gang med "den store slæderejse" af Knud Rasmussen - hold da op den er spændende. 
 
I morgen skal jeg ud at cykle rundt i byen. Det glæder jeg mig til. 

Sideskift 

  1. Så er jeg kommet til San Louis Obispo 23.03.2016 

San Francisco var skøn. Jeg boede på San Remo - et boutique-hotel fra 20'erne, det var hyggeligt med fælles toilet og bad på gangen, som i min gode gale kollegietid på Studentergården. Den første dag så jeg søløverne nede ved Pier 39 - det var sjov at se dem dase og kæmpe om hvem der skulle ligge hvor og på hvem og glide dovent ned i vandt. Dagen efter jeg kom lejede jeg en cykel hele dagen. Der var solskin og blå himmel. Og så jeg havde vejret de og, og det var rigtigt sjovt at cykle op og ned ad de stejle bakker, so der er masser af i San Francisco. Jeg så bl.a. Place of Fine Arts og cyklede over Golden Gate Bridge til Sauselito, der ligger på den anden side af bugten over for San Francisco. Det er her Otis Redding skrev The Dock of the Bay - lige inden han styrtede nede de en flyvemaskine. Jeg cyklede tilbage over broen til China Beach, Rock House, Ocean Beach og ned igennem Golden Gate Park, hvor jeg besøgte en japansk have og fik matcha te. Derefter cyklede jeg til Alamo Square og så de victorianske huse Painted Ladies fra 80er-serien Fuldt Hus. Jeg så også lidt af hippiområdet Haight, men det var lidt skummelt og ved at blive mørkt, og jeg træk rundt med cykeliført cykelchjel og havde et stykke hje og cyklen skulle snart afleveres, så jeg trillede næsten ned ad bakke hele vejen til cykelafleveringsstedet - 11 timer på cykel - en fantastisk måde at opdage byen, når ellers vejret er til det. Og rart at røre og efter togturen. Der er en del tåge og regn i byen, men jeg var heldig med vejret. Dagen efter gik jeg op og så Crookedest Street på Lobart Street, hvor bilerne kører zigzag ned. Derefter besøgte jeg Alcatraz - det var en stor oplevelse. Jeg havde audioguide og livet i fængslet og forskellige flugforsøg blev livligt beskrevet. Bl.a. flugtforsøget der blev filmatiseret med Clint Eastwood. Der var en tidligere indsat der signerede bøger - han var forfatter til en bog om sit liv i fængslet. Dernæst var jeg på en bytur med bus og fik en god fornemmelse af orienteringen i byen. Vi hørte bl.a. nunmeret San Francisco i bussen af Scott McKenzie. Vi så også byen oppe fra udsigtspunkter Twin Peaks og bisoner i Golden Gate Park. Næste dag startede tidligt - en heldagstur til Yosemite nationalparken. Den var utrolig smuk og storslået natur. Jeg gik bl.a. På til et kæmpe vandfald og en god lang tur. Vi så også på vejen dertil og derfra en kæmpe vindmøllepark på de sukke, grønne bakkedrag på 7500 stk vindmøller. Greenpeace vil gerne have den fjernet fordi tusindvis af fugle bliver dræbt af dem. Dagen efter startede jeg de at tage en sporvogn ned til tæt på Chinatown, so jeg gik en tur i efter en vandretur i Lonley Planet. Jeg gik en i et kinesisk tehus, fik en kinesisk, grøn, højland oolongte og fik en lang snak ekspedienten om te, Kina og mine rejser. Derefter gik jeg videre op i Chinatown Town og så Ross Alley, so blev brugt i scener i Indiana Jones og Karat Kid. Der var en kvinde i gang ed kongfuzianismens ed et træsværd, vel at mærke ikke for turisternes skyld men for at træne. det var også nogle børn i gang med det samme lidt længere ned ad gyden. Der kom en del kinesere, mest børn, med nogle flotte dragter, så der skulle sikkert være et optog. Så gik jeg ind i en fortune cookie fabrik - det var sjovt at se. Det var et gammelt sted, hvor de lavede meget af det manuelt. Så gik hegnet af Jack Kerouac gyden med et citat fra On the Road: "The air was soft, the stars so fine, the promise of every cobbled Alley so great ..." Der er virkelig skønt at være ude at opleve nyt med alle sanserne åbne. Skråt over få gyden ligger Beat muset, som jeg selvfølgelig skulle besøge. Det var rigtigt godt ed Kerouac som hovedperson, men også om Ginsberg og Bourroughs og andre. Nu var det begyndt at regne så efter en tiltrængt frokost tog en taxi op nordpå til Grayline, so jeg havde booked en tur til Muir Woods - en nationalpark ed de kæmpe redwood træer. Jeg gik en lang tur rundt i skoven i regnen ed regnponcho. Det gjorde ikke noget at det regnede - det tilføjede blot til atmosfæren, friskheden, duftene og lydene. Nu var dagen kommet til at tage til Monterey, som bla bragte mig ad 17 mile drive, hvor bla Clint Eastwood har boet - et eksklusivt område med en smuk stillehavskyst med klipper og store bølger - et sted kom de fra syv forskellige retninger. Wauw. Vi så også Pebble Beach hvor en masse søløver lå på en klippe ude i vandet og en kendt golfbane. Så kørte vi til Carmel by the sea - en eksklusiv by so Clinten har været borgmester i uden nuet på huse, en navne, og uden postkasser og gadelys, for sådan vil an have det der. Der er stemning af landklub og mange hattedamer cirkulerer rund med shoppingbags med dyre mærkevare. Jeg havde en overnatning her og spiste aftensmad ed et ældre par - de havde vist ikke været sammen så længe - fra Dallas, Texas. Vi talte en del o det sociale og politiske system i Danmark og USA og mine rejser. Også om at det er comme il faut at give guider og tjenere drikkepenge. Jeg sagde,  at det ikke var så udbredt i Danmark og Europa, og det jo var et lønsupplement så arbejdsgiver kunne slippe afsted med at betale dem  mindre i løn, en at det burde være inkluderet i en højere løn. De var også trætte af alle de drikkepenge og var helt enig i at det var forkert. Det samme sagde New Yorkeren som jeg mødte på toget. De syntes også at velfærdssystemet var bedre i Danmark med bla fri uddannelse og SU, og ligesom andre amerikanere som mødte på toget var de interesseret i at høre hvordan andre så dem i udlandet og virkede lidt flove over sig selv. Vi fik også snakket lidt om Trump - de var heller ikke meget for ham. I dag er jeg så kommet til San Luis Obispo, som ligger i det centrale, californiske vinområde med en del vinproducenter. Jeg forestiller mig at det er lidt som at være i Sydfrankrig. Jeg bor et meget hyggeligt og romantisk sted Apple Inn og har nydt jacuzzien og poolen inden aftensmaden, hvor jeg fik regnbueørred og en kold, hvid zinfandel - mums. Min vej hertil gik gennem Big Sur som er en zigzag strækning langs kysten med meget smukke, maleriske landskaber, og så til Hearst Castle, en rigmands fantasiejendom med eksotiske dyr og europæisk, egyptisk og arabiske antikviteter sammenbragt i forskellig bygningsstilarter. Noget specielt en også eg flot - særligt på grund af beliggenheden San Simeon. Dårligt var den indendørs poll betagende. Det blev aldrig færdig og rigmanden fik økonomiske vanskeligheder, så han året holde igen, en i storhedstiden inviterede han kendte sportsfolk, politiker, pengefolk og filmstjerner til fra hele verden med alt betalt og privatfly til at besøge ham og arrangerede således store selskaber - velsagtens for at blive underholdt. Efter Hearst så jeg søelefanter - eller Elephant seals, det er vist det samme har ikke lige oversat det - liggende på stranden og dase. Nogle af dem var kæmpe store - de helt store, hannerne var der ikke, de var vist draget nordpå for nogle uger siden - hunner. Nå det var alt for denne gang. I morgen drager jeg til LA. 

Sideskift 

  1. Så er jeg i LA 24.03.2016 

Så har jeg forladt det store udenfor og er ankommet til asfaltsjunglen Los Angeles. Jeg bor i Hollywood på Sunset Boulevard lige ved Walk of Fame. Jeg talte med en russisk taxachauffør, som jeg kørte med hertil fra Union Station, om terrorangrebet i Bruxelles. Han sagde at an skulledræber terroristernes familier til skræk og advarsel. Han advarede også od kriminaliteten i byen og trick ved hæveautomater. Jeg fortalte ham også om at jeg havde været i Rusland på den transsibiriske med stop i Sankt Petersborg, Moskva, Jekaterinborg, Kransnoyarsk og Irkutsk og videre til Mongoliet og Kina. Det synes han rigtig godt om. Han var stolt af Rusland og havde ikke så eget tilovers for USA og arkitekturen. Jeg fortalte ham om den flotte metro i Moskva; den var han helt vild med. Jeg undlod at nævne at Stalin jo rev en del katedraler ned og brugte marmoren til at bygge den. Han var en sjov fyr. Jeg har hørt en del politibiler allerede. Det er noget andet end lille hyggelige San Louis Obispo mellem grønne bjerge og vinmarker. Jeg kunne virkelig godt lide byen og fik et meget lækkert værelse i victoriansk stil med pejs, sofa og lænestole og det hele. Mit hotel her i LA er meget moderne i funktionalistisk stil, men har slet ikke den charme - jeg synes det er en lidt kold stil. Turen hertil var rigtig flot langs stillehavet på den ene side (så bla en del boreplatforme derude) og bølgende bakker og bjerge på den anden. Vi så også ULA (United Launch Alliance) anlæg til opsendelse af raketter og satellitter oprindeligt tiltænkt rumraketter. Der var en utrolig smuk solnedgang over Stillehavet. Der var også store flotte områder med lilla ice plants. Det var togforbindelsen Cost Starlight, der ligesom California Zephyr er superliner - dobbeltdækker med panoramavinduer i sightseerlounge med cafe nedenunder og rasturantvogn samt coach og sleepers. Så jeg følte mig med det samme hjemme i toget. Det er virkelig skønt at være i toget som jeg skrev om tidligere og glide igenne landskaberne og mærke togets gyngen og lyde. Ifølge guiden til turen, der beskriver byer og seværdigheder undervejs - der var en tilsvarende på California Zephyr - i omsætning til tidsplanerne, der ikke indeholder beskrivelser, er det store highlight for mange på ruten  Stillehavskysten. Jeg tænker at det er noget særligt for mange amerikanere, der ikke bor ved kysten. Vi i Danmark har jo ikke så langt til kyst, så det er nok mere almindeligt for os danskere, men bjerge er derimod noget særligt for mig, hvor det for mange amerikanere er mere almindeligt. I turen på Big Sur talte jeg med en argentinsk chauffør - udover at vi talte om Messi, musik og Sydamerika som rejsemål, han frarådede Brasilien pga kriminalitet men anbefalede Chile og Argentina - for hvem at se hvaler, særligt gråhvaler, ikke var forholdsvist almindeligt. For mig er det også noget særligt. Jeg har set en del Whale Watching brochurer på in tur langs den californiske kyst. Ifølge en guide skulle Sea of Cortez dog være det helt rigtige hvis man virkelig ville se hvaler i stor stil, dog skulle man være opmærksom på årstiden, fordi de rejser mellem her og Alaska afhængigt af årstiden; når det bliver koldt i Alaska drager de til Sea of Cortez og tilbage igen, når det bliver varmt i Sea of Cortez. 
 
Jeg fik ikke fortalt om Monterey, hvor jeg overnattede i forgårs. Jeg så akvariet, som efter sigende skulle være det tredje bedste i USA - nr. 2 i Chicago, det så jeg da jeg var der, og nummer 1 i Atlanta. Det var flot en eget crowded med bla larmende unger. Men ellers flot. det sjoveste var nogle fugle der svømede meget hurtigt rundt om sig selv i igen og igen - efter sigende for at hvirvle mad op. Sjovt at se var også flere forskellige type af vandmand - bla nogen der lavede lysshow. Men jeg synes at akvarier er lidt kedelig og meget ligner hinanden. Vi så også Cannery Row so er gjort kendt af en Steinbeck bog fra 1945 af samme navn, og der var statue af ham med reference til bogen. Her var en gang en del fabrikker, hvor sardiner blev lagt i dåser - deraf navnet cannery row. Et interessant citat i akvariet fra en fabriskedarbejder var: "We used to dread getting up in the morning because we worked so hard. It was cold and wet with water running under your feet the whole time... Can you imagine squeezing the guts out of fish at three or four in the morning?". Nej tak. I dag er det lidt af en turistfælde og ikke så charmerende. LP er enig heri fandt jeg ud af da jeg læste om Cannery Row i den og råder til at man skal lidt væk derfra, hvor der er sauna og kajak, og ud på vandet. Et god råd. Apropos har jeg set en del på sub. Det er det nye sort. 
 
Nå nok for denne gang, imorgen skal jeg på byrundtur i LA. Fandt ud af en kuriositet i hotelbrochuren: basketholdet Lakers spillede oprindeligt i Michigan og her fik de deres navn, fordi Minnesota kaldes landet med de titusinde søer, og de beholdt deres navn, da de flyttede til LA. 

Sideskift 

  1. LA er crazy 25.03.2016 

Jeg besøgte Walk of far og så bl.a. Michael Jacksons og Bruce Lee´s stjerne, så også bla. Lou Reeds og Queens håndaftryk i GuitarCenter, der er tilsvarende men for rockstjerner, og so jeg bor lige overfor. Walk of Fae vrimlede ed udklædte folk - der var en del klædt ud som spiderman og Minni Mouse, Thor, Flash Gorden og andre. Sågar en Michael Jackson ved hans stjerne. Der var også en del der delte cder ud "gratis" og bagefter bad om en donation. De var en smule anmasende. Det var ikke lige et sted for mig. Griffith Observatory tilbød flot udsigt til Hollywood skiltet, hvor der oprindelig stod Hollywoodland. Sidste del var sparet væk, da skiltet blev genopført. Jeg så også en agic Johnson statue ved Staples Center og var på Venice Beach - lidt som Christania rykket ned på stranden en med en ere ung stemning. Den russiske taxachauffør sagde han syntes der var for mange sorte der. De spillede basketball og kørte på skateboards. Jeg så et kæmpe brød af en sort bodybuilder på usle Beach, hvor Schwarzenegger eftersigende skulle Joe forbi engang imellem. Det er også et råt og fattigt område. Det kaldes også et freak show - med god grund. Så en an cykle rundt med en slange om halsen, en hund med solbriller og en der spillede tromler bag på ladet af sin bil. Jeg var også en tur i Venice Canals, som jeg kunne genkende fra Californication. Det er nogle lækre huse arrangeret ved en række kanaler med broer og gangstier langs kanalerne - meget hyggeligt. Jeg så også Santa Monica og dets Pier med en lille forlystelsespark - det er meget pænere og rigere end Venice. Det var sjovt at se route 66 skiltet her - jeg så route 66 start skiltet i Chicago. Så stod den på Star Homes i Beverly Hills - det var en del af den bytur, som jeg havde booked. Det sagde mig ikke så meget, men socialisten kom op i og ed tanken om de forhutlede skæbner og hjemløse som jeg ser på gaderne og starhuse fra 10 til 200 mio dollars. Jeg var også et smut på Rodeo Drive med eksklusive butikker, som fik mig til at tænke på Pretty Woman. Vi så også huset hvor Julia Roberts siger ja til Richard Geer i limousine, hvor han kommer op ad brandtrappen ude på huset til tords for sin højdeskræk. Vi så flere steder de var ved at optage film. Sundt Boulevard er meget hyggelig ed bla en gammel togvogn der er lavet om til spisested og en masse spændende butikker og spisesteder med masser af neonreklamer. Ole Henriksens spa ligger der i West Hollywood, hvor jeg skal have en lækker behandling med skrub, vand og massage imorgen. Los Angeles er meget større. Og anderledes end San Francisco. Seværdighederne er meget mere spredt ud over store afstande og der er en mere overstadig stemning hvor jeg synes San Francisco er var mere laid back og overskuelig. Jeg tror dog mest at jeg kunne lide Carmel og San Luis Obispo end Los Angeles og San Francisco der er mindre og mere som fx Rungsted og Kgs Lyngby overfor København og Aarhus. 
 
Jeg så Robin Williams i noget af bicentenniel man i går, hvor han spiller en robot i fremtiden. I en scene går han ved foden af Golden Gate Bridge som var blevet lavet om til to etager. Jeg var præcis samme sted i San Francisco, og det fik mig til at tænke på en guide, der fortalte, at San Francisco optræder i flere film med ham, og at han boede der i Tiburon på den anden side af bugten og har for ganske nyligt fået opkaldt en biltunnel efter sig. 

Sideskift 

  1. Danskerkoloni i USA 27.03.2016 

I går var jeg på Sunset Strip og besøge Ole Henriksen Spa på Sunset Plaza med salt scrub, regnskovsskyl og massage. Det var helt vidunderligt. Der var sågar et meditationsrum, så man lige kunne komme ned. Bagefter nød jeg en lækker frokost i et par tier udenfor i solen på Sunset Plaza - skønt. Og så så jeg Sunset Strip med bla Comedy Store, Viper room, Roxy og Whiskeyagogo. Idag har jeg været på tur til først Santa Barbara, så Solvang og sig Hearst Castle, so jeg havde set før. Jeg savner den fleksibilitet som en bil giver. Flere har sagt at den offentlige trafik er så godt som ikke eksisterende i LA, hvilket betyder - ikke bare at det er svært at komme rundt uden, særligt fordi attraktionerne er spredt ud over et stort område, so hør det svært so turist uden bil - en masse biler i gaderne, trafikpropper og bilforurening. Jeg har kunne mærke skorper af snavs i næserne her i LA og har ikke haft det de andre steder. Jeg foretrækker helt klart San Francisco frem for LA. Førstnævnte er i øvrigt dyrere at bo i, og priserne er steget kraftigt på kort tid. Jeg mødte en i toget fra Chicago fra New York, der sagde at problemet var det samme der,og at der var tale om en ny boble. Jeg fortalte ham, at det er det samme i Danmark. Apropos var jeg i Solvang i dag - det var rigtigt sjovt. Jeg så den lille havfrue, HC Andersen og sågar Rundetårn. Der var en del bagere, og jeg kunne ikke dy og for at prøve en rumball - den var ikke helt så konsistent som de jeg har fået i DK. Der var ikke træstave en rigtig eget andet, fx bagerens betændte øje. Jeg fik også rugbrød ed flæskesteg, rødkål og kartoffelsalat. Det var sjovt. Der er mange bindingsværkhuse og jeg talte ed nogle i en butik om, at jeg kom fra Danmark så det var sjovt at se - de sagde at flere danskere sagde at det lignede Danmark for 100 år siden. Det er ikke helt ved siden af. Det er ikke helt ved siden af men det var rigtigt hyggeligt - lidt so vaffelhuset i Tivoli. Der var også juleplatter og danske landskabsmalerier. De sagde at Niels Brock sender deres elever derover på udveksling. Jeg ødte også en Klitgaard - en amerikaner med danske aner, der kunne lidt dansk ed tyk amerikansk accent. Oprindeligt var danskerne - i føle guiden - flyttet fra New York, hvor mange af immigranterne jo landede, og havde købt jorden af indianere i 20'erne. Jeg så også Santa Barbara som er spansk i stilen ed lave hvide huse ed flade røde tegltage. Den var rigtig charmerende, og efter sigende på prisniveau med Beverly Hills. Den har lækker strand og shopping street. Og så så jeg Hearst Castle igen - kunne ikke finde ture til Solvang uden det, og Solvang er besværlig at komme til og fra med offentlig transport. Imorgen skal jeg ud at cykle rundt i LA - altså country - der består af 88 byer forstået som egen borgmester og byråd. Apropos har indianerne fået autonome jordområder hvilket betyder at de kan drive casino, selvom det er forbudt i det omgivende område. Vi kørte forbi et idag. 

Sideskift 

  1. Nyt fra Vegas 31.03.2016 

Min sidste dag i LA inden afrejsen om eftermiddagen var jeg et smut I Universal Studioss. Deres Studio tur er stærkt anbefalet. Vi kørte i en åben bus med fire vogne og så først studier og kulisser fra forskellige film - bla Tilbage til fremtiden. De forehavende Mads Mikkelsen i Hannibal - det var meget sjovt. Vi så også Bates Motel, hvor Bates ko ud med sin mor og en kniv og smed hende i bagagerummet inden han ko efter bussen med kniven. Der var også dødens gab, der kom op efter os af vandet. Der var en del andet - bla King Kong i 3D - det var ret imponerende. Han sloges med dnosaurerer rundt om bussen og sprang over bussen, der blev angrebet af dinosaurer og faldt ned i en kløft. Jeg var også i Simpsons land - på et tidspunkt var køerne dog begyndt at blive lange. Jeg stod op od 40 minutter i kø for en kedelig tur - en virtuel rutschebanetur med Simpsonstema. Så kunne jeg bedre lide at gå rundt i Harry Potter land - jeg er ikke så meget for Harry Potter ellers men det var vildt flot lavet med hyggeligegader fr filmen, Hogbard hed de vist - og skolen aka slottet Hogwarts. Det var heldigt fordi det var en snigpremierer - det åbner ellers først om nogle dage. Da vi nærmede os Vegas kunne jeg se Luxor hotellet og lyskeglen fra pyramidespidsen - det er vist den kraftigste på jorden. Meget imponerende. Jeg havde taget en SuperShuttle til LAX fra Hollywood - det fungerede overraskende godt. Så jeg tog også en shuttle fra Vegas lufthavn, en med et andet selskab - det var tilgængeligt skod. Det tog en evighed. Mit hotel er også ret tæt på lufthavnen i modsætning til mit hotel i LA. I lufthavnen var der masser af enarmede tyveknægte og diverse liomousinetyper til forskellig pris til transfer fra lufthavn- velkommen til "fabulous Las Vegas", som de reklamerer med. Mont hotel gør sig godt udefra men det er mørkt indenfor med tykke beskidte tæpper og meget beton og lidt uhumsk. Det er vist typisk for de ældre hoteller - det er fra 1993. Jeg skiftede værelse den første nat fordi det lå lige ud til en rulletræppe. Her er meget lydt. Nu har jeg fået et lidt bedre beliggende værelse. Dagen efter min ankomst var jeg på en vidunderlig tur til Death Valley, hvor jeg talte med en fransk-canadier fra Montreal, der kun var kommet hertil for den tur. Jeg brød sig heller ikke o Vegas og var der ligesom mig for naturen. Jeg sagde at der er som at bo i et storcenter med butikker og spisesteder- hun havde helt samme oplevelse og sagde med tyk fransk accent "It is so fake". Om turen sagde hun bagefter til guidechaufføren "Best of life. Den var virkelig god. det var overraskende frodigt og vi så en del bloster - særligt var Desert god udbredt, en lille gul blomst. Sat en del forskellige kaktusser. Vi var oppe på et højt udkigtspunkt over dalen hvor vi eftersigende kunne se op til 200 miles. Der var en sort streg nede i dalen men en hvis prik på forholdvis tæt på virkede den men det var en vej med en hvid bil. Det viser lidt om afstandene. Vi så nogle meget flotte sandstenforationer - det lignede lidt marengs - og var ned i dalen og se saltkrystaller der varianser med jord og helt hårde - de lignede koraler og strejkede sig så lang t øjet rækker. Stedet hedder Devils Golf Course, fordi det er svært at gå på - jeg gik en tur på det og det kan godt lade sig gøre - og der er nogle huller i.  Vi så også et andet sted store overflader med salt, der strække sig så langt jet rækker. Det var ved Badwater - det laveste punkt på jordens overflade; 88,5 meter under havets overflade. Og et af de steder der er målt højest temperatur - nogen og halvtreds celcius. Apropos talte jeg med en der selv syntes at det er fjollet at holde faste fahrenheit når ellers og andre bruger celsius. Det same om fod og centimeter. Vi så også en ranche hvir vi kunne se udstyr af de oprindelige guldgravere fra det store rush sidst i 1800tallet hvor folk ikke bare fra hele USA men fra heleverden strømmede til det vestlige USA - øst for Californien fandt man sølv og i Cali fandt man guld. Vi så også en spøgelsesby der havde været beskæftiget med minedrift sidst i 1800tallet men da ressourcerne blev udtømt blev byen forladt. Der var også et spændende friluftsmuseum med spøgelser lavet af en kunstner og et hus lavet af flasker fra 1800tallet. På vejen hjem kom vi meget tæt på area 51 og gjorde stop i en lille bitte by der er den tætteste på området med et area 51 alien center - en convenincestore - med en masse alien-ting man kunne købe. Vi siden af lå der sågar et alien brothel. Der er en del bordeller i de små byer som vi har kørt igennem - det er forskelligt fra by til by om gambling og prostitution er tilladt. Vi fik. At vide at på skiltet til area 51 sår der no trespassing allowedthe use fodbalde force i sauthorized. Yaiks. Sjovt. Det var en vidunderlig tur. I dag var jeg ved Grand Canyon - det var det modsatte. For det var omvendt meget turister, hvad Death Valley ikke var - og det var med en stor turbus med masser af mennesker allerede fra morgenstunden hvor vi blev kørt til selskabets kontor i hundredvis og fordelt ud på busser til West Rim og South Rim. Vi så Hoover Dam på vejen med fotostop og hørte om tilblivelsen og arbejdernes kummerligste forhold og fagforeningernes forgæves forsøg på at hjælpe arbejderne - de blev smidt ud og arbejderne fyret. Det var i forbindelse med depressionen hvor mange manglede arbejde så det var arbejdsgivers marked hvor arbejdstagers efterspørgsel på arbejde var høj. Det var imponerende at se dæmningen. I Grand Canyon West Rim ventede jeg først på en helikopter tur ned til bunden af kløften - her på toilettet kom der pludselig en masse kinesere en spyttede og hakkede - jeg havde helt glemt det fra da jeg var i  Kina i 2008 hvor klamme de er og at jeg af samme grund ikke har lyst til at tage på rejse i Kina. Japan derimod kunne jeg sagtens gense med Shinkansen. Jeg ko i helikopter ed nogle kineser og blev fløjet ned på bundenaf kløften - det var en flot en også lidt kort tur. Så ventede vi på at komme ed båd ned af Coloradofloden - det viste sig, at guiden på båden også var kineser, så han kunne tale med kineserne - og bådturen var kun måske fe hundre meter frem og tilbage med båd. så skulle vi tilbage op og vente på en helikopter bag en masse andre der ventede. Da vi var komet op var der en stor kø til shuttlebusser rundt i området som faktisk ligger udenfor USA da det ar status som selvstændig nation - eller reservat - tilhørende Hualalapai indianerne. De havde forskellige opgaver sammen med ikke-indianske amerikanere og tjekke blandt andet billetter, lavede mad, dansede indianerdans og viste turister til og fra helikopterne. Jeg kørte op til Skywalk området - efter en omvej med shuttlebus - og stod i kø for at komme op på den. Der var der stor kø til at få taget foto - det sprang jeg over.Man må ikke tage kamera med påSkywalk og skal låse sine ting ind i et skab og sikkerhedstjekkes. Det var flot at se ud over Grand Canyon og at kunne se ned igenne glasset uder inde fødder langt ned i kløften. Skywalk er placeret så der er en god udsigt. Det blev dog lidt spoleret af de mange selfiehungrende turister. Der var også eksempler på forskellig typer at huse fra de forskellige indianere i området - bla svedhytter og tipier bygget forskelligt af forskellige tager - det var interessant at se. Og så en indianerdans og en ældre og to børn. Det var meget turistet. Så tog jeg stod jeg i lang kø for at komme tilbage ned med bussen igen og fik lige en sandwich med på vejen so jeg købte af en indianer- så var der gået de fire timer vi havde på stedet. På vejen hjem så jeg på stoppet ved grænsen mellem Arizona og Nevada i et cateferia-kiosk en væg med en masser store knive og manchetter og sågar en ninchako.  Jeg så på vejen ud noget med: vil du virkelig gå glip af at skyde og en reklame for en masse skydebåben. Overfor stedet fandt jeg så en skydebane, hvor man kunne skyde med en masse skydevåben - herunder diverse maskinpistoler. Der var en del malerier af cowboyer og indianere og sågar Dirty Harrey. Jøsses. "So typical American" hørte jeg nogen sige. Da jeg ko hje gik ud ud foran hotellet og så Sfinxen udenfor samt en stenbukkealle - nu har jeg både været i Giza og set the real deal - Sfinxen og Gizapyramiden i ja Giza og stenbukkealle i Luxor. Her er de bare blandet sammen selvom der er tale om forskellige tidsaldre og lavet af plastik, og Sfinxen er en portal til en højbane-sporvogn til de to nabohoteller - Excalibur og Mandalay - ja selv græsset er plastik - jeg var nede at mærke på det. Jeg besøgte de tonabohoteller og gik lidt rundt på dem ogafprøvede deres enarmede tyveknægte. Jeg prøvede at få billetter til Michael Jackson One på Mandalay, men den spiller ikke onsdag-torsdag en ellers hele ugen. Så gik jeg lidt rundt på Luxorcasino - det er totalt klat at der ikke er rygeforbud så folk går rundt og ryger løs, så der stinker af røg, og sidder sågar vedspillebordene enhver deres askebæger og ryger. Fy da føj. Total firser. Drinks er iøvrigt complimentary når man spiller - så spiller folk nok flere penge op, når de er fulde. Jeg prøvede lidt lykkehjul - uden held. Der er poker og roulette og nogle kortspil jeg ikke kender og noget der hedder crabs hvor man kaster med terninger. Det var alt for denne gang. I orden skal jeg til Valley of fire.Sideskift 

  1. Goodbye Vegas 01.04.2016 

Så er jeg ved at vende snuden hjem ad til gamle DK. I går var jeg i Valley Of Fire og se nogle flotte røde, sandstensklipper - de var utroligt smukke og forvitret af vejr og vind, og lå ud i ørkenen  med bla blomstrende kaktusser. Vi så også 4000 år gamle, indianske petroglyffer og et useum om forladte puebloeindianerbyer fra ca. 1000 evt. Og så så jeg en del kolibrier - det var helt fantastisk. De flyver virkelig elegant. De var ude i det fri ved nogle buske med gule blomster. Der var bla en fransktalende fra det tdligere franskindokina med på turen og nogle australiere, der skulle Cruise 18 dage fra Hawai til Australien. Jeg nød virkelig at være i ørkenen og den skønhed og ro der er. Jeg kom til at tænke på dagen boede e måned i beduintelt med arkæologisk udgravning i Jordan for en 10 år siden- Det var fantastisk. Jeg klatrede både dengang og nu i røde sndstensklipper hvor man står fantastisk godt fast. Det var der mere der gjorde for det er rigtig sjovt. Skadet var utrolig finkornet og røde som fint pulver. På turen til Yosemite faldt jeg i snak med en ruser der skulle se David Coppeield. Jeg så en del billboards med ham da jeg kørte fra lufthavnen og var eget fascineret af et han bla fik et flyvemaskine til at forsvinde da jeg var barn. Så jeg købte en billet til showet på mit hotel og så showet på MGM hotellet - mit hotel er en del af en kæde af hoteller med boxoffice ed billetsalg til hinandens shows og medlemskort man kan tjene point på. Det var et rigtigt flot show. Nogle af illusionerne tror jeg godt at jeg kan gennemskue men nogle af de hvor han tryller noget væk og frem et nået sted forstår jeg ikke. det var imponerende. Og så så jeg noget der hedder Fantasy på it eget hotel bagefter med en kombi af akrobatik, dans og stand-up og lidt topløshed -uhlala. Det var nu eget uskyldigt og et flot show. Der var flere kvinder end mænd. Der er iøvrigt Chipendales og Thunder from Down Under mandestrip og en masse som akrobatik, dans, komik og sang shows - og en masse andre. Her er i Vegas e det meget med cirkle shows are you doing.Næste gang må det blive Michael Jackson og så MikeTyson. Det kunne. Være sjovt at se. Vi ses i DK lige om lidt. 

Så er jeg i lufthavnen og venter. Der er stor forsinkelse med flyet til Toronto. Jeg fik ikke nævnt at jeg var i poolen på Luxor igår. Der er to områder - et for alle og et for vigene, hvor man skal beale for at komme ind. Der er forskellige typer stole og habanaer til forskellig pris. Jeg to fællesområdet da jeg bare ville i og svømme lidt. 
 
Jeg fik spillet lidt roulette onsdag og torsdag - vandt og tabte lidt. Det bliver hurigt kedeligt. Rygende fulde mennesker gør ikke oplevelsen bedre. Der er både rig og fattig her -men mit hotel er ret skod. Det kan man mærke på klientellet. Men s har jeg prøvet at bo i en pyramide - det er en sjov oplevelse. 

Sideskift 

  1. En ekstra dag 02.04.2016 

Mit fly endte med at vaere meget forsinket - foest blev det flyttet fra 11.45 til 12.20 og saa til 1330. Vi landede 2045 Toronto tid og mit fly afgik mod Koebenhavn 2040. Der var en del der ikke naede deres connections - men vist ingen andre danskere, mest canadiere og amerikanere. Jeg spurgte i Las Vegas en agent fra Air Canada i som jeg floej med hvad saa? Og hvad med min indtjekkede baggage? - han sagde at jeg skulle tale med en agent i Torronto. I flyet sagde de at der ville vaere en agent naar jeg kom ud at flyet og jeg ikke ville kunne naa mit fly. Der var ikke n ogen da jeg kom ud af flyveren saa jeg gik lidt rundt og fandt en der fra Air Canada der hjalp en gammel dame i koerestol- hun sagde at jeg skulle gaa igennem tolden og der ville vaere en agent der - der var en foer og ikke det jeg havde faaet at vide men det var heldigt at jeg saa hende Air Canda logo. Jeg fik at vide at min baggage blev sendt til Koebenhavn saa jeg ikke skulle hente den i baggage claim i Torrontolufthavnen og at jeg skulle gaa gennem tolden til conneiction flight. Efter at have ventet ved baggagerummet for at sikre mig at min baggage ikke var med der fandt jeg langt om laenge i et kontor rundt om et hjoerne. Her fik jeg at vide at jeg var booked ind paa Crowne Plaza og mit fly booked til naeste dag 2045. Jeg fik nogle madbilleter til at daekke morgenmad, frokost og aftensmad og til lufthavnen samt en toilettaske med fornoedenheder og en shuttle til hotellet. Madbilleterne strakte ikke laenge - har allerede brugt dem paa Perrier samt sliders med pulled pork og en groen salat i baren paa hotellet. Her er en del der er strandet paa deres rejse med Air Canada. Jeg satser paa at nee at se lidt af byen i morgen - jeg har faaet forlaenget min checkout herfra. Jeg fik spillet lidt paa roulette paa hotellet og vandt og tabte lidt det var dog meghet kort for det var klamt med alle de rygere i Casinoomraadet ved bordene. Der var i oevrigt mange der virker til ikke at vare ved muffen men fra de laevere lag paa - en del der bare sidder ved de enarmede med complimentary drikkevarer og haenger med en smoeg i kaften. Det er egentligt lidt trist. Luxor var i det hele taget meget praeget af beton og var mere en kurioest kitschet sted en stocked in the 90ies end et sted jeg ville anbefale. Jeg kan bedre lidt de smaa hyggelige steder med maaske 10, 20 , 30 vaerlser end flere tusinde varelser som der er paa Vegas resortsne. Da jeg skulle checke ind havde jeg svaret ved at finde stedet - det er som jeg skrev som at vaere i et stort indkoebscentre med en masse ghange med butikker og spisesteder samt casino midt i det hele og der var lang koe af mennesker. Det var der hver gang jeg gik forbi. Der var ikke udtjekning - man kunne bare smide kortene til doeren vaek og tjekke ud via tvet paa vaerelset, en telefonsvare, online, per sms, paa email. Virkeligt personligt. Jeg kunne virkelig godt lidt at vare ud i oerkenen - saerligt Valley of Fire med det fine roede sand og ildroede sandstensklipper i sjov formationer saa man kunne fantasere sig til hvad de forestillede ligesom skyer. Der var fx en elefantklippe og en kobraklippe. Det gjorde viogsaa de jeg var paa udgravning i Jordan - fantaserede om hvad klipperne lignede. Jeg klatrede ogsaa i dem med en lokal der kendte vejen til toppen af klippen, som vi saa klatrede op til. Dety var vildt sjovt. Der var ogsaa skorpioner i Jordan ligesom i USA, men i USA er de ikke meget farligere end et bistik i modsaetning til de dodelige i Mellemoesten. De har i oevrigt mange forskellige klapreslanger ude i oerknen der kan zigzagge igennem sandet og et saerligt lille gyldenbt egern. Jeg saa det paa bunden af Grand Canyon og det var vildt kaert. Min tur til Valley of Fire var i oevrigt i en lille gruppe og ikke naer saa turistet - det kan jeg godt lidt. Natur, smaa hoteller og ikke turristoverrendete attraktioner og kaempehotelresorts. Fx var stedet jeg boede - Apple Farm Inn - i San Louis Obispo vildt hyggeligt omgivet af smukke groenne bjerge og vinmarker. En vintur rundt i Californinen ville ikke vaere af vejen. Det kunne ogsaa vare sjovt at tage med tog igennem i canadiske Rocky Mountains. Eller til nationalparker som Yellowstone og Bryce. Keep your dreams alive and keep dreaming! 

Sideskift 

  1. CN Tower i Toronto 

Jeg er taget et smut ind til byen fra lufthavnshotellet med taxi. Jeg så et skilt på vejen til Niagara Falls - 132 km. Iøvrigt at komme tilbage til km og celcius fra miles og farenheit. Chaufføren spurgte om vi skulle tage dertil og retur - 
350 canadisk dollars. Det var fristende, men det må blive en anden gang. Istedet tog jeg til CN Tower og tog op i det til obsrvation deck og sky pod. De har også glasgulv som Big Willie - Willis Tower - i Chicago, hvor jeg også var, men der er det lavet som en glaskasse ude på tårnet i modsætning til her, hvor det kun er glasgulv. Det begyndte at sne imens jeg var deroppe. Her er 20 grader koldere her end i Vegas. Nu tager jeg til Union Station og tager lufthavnsshuttle tog derfra. See you soon. 

 

 
 
Share this