Den Transmongolske Jernbane


Anne Rosenthal
2016
5

Ved ankomst til Ulan Bataar kørte vi direkte ud til Terelj Nationalpark og blev indkvarteret i Munkhjin Ger Camp.
Vi gik en tur i området og kom ved et tilfælde til at vandre ind på privat område. Det var heldigt. Jorden tilhørte en kvægbonde, der talte engelsk. (Han havde bl.a arbejdet i England i 8 år og i andre europæiske lande)
Vi blev inviteret ind og blev gæstfrit trakteret.
Idet jeg oprindeligt er landmand, lavede vi aftale om at komme igen om aftenen og prøve at være med aftenmalkningen.
Brave, (fameren) er en meget vidende pesron, meget spændende at snakke med.
Det var fantastisk at blive budt varmt og hjerteligt velkommen af hele familien.
Dagen efter kørte Brave os ud og så Chingiss Khan statuen.
Tilbage i Ulan Bataar gik vi ud og så et munkekloster, derudover var vi i Tumen Ekh, Det Mongolske sang og danseensemble, hvor vi så en fantastisk forestilling. Især strubesangen imponerende.
Ud over denne fantastiske oplevelse er Ulan Bataar en ikke særlig charmerende by med kaotisk trafik.