En overset perle i Europa


Lene Dangaard
2016
8

8 skønne dage i Albanien blev det til og dette med stop i Tirana, Valbona Dalen, Lake Ohrid og Durres.

Valbona Dalen er noget af det smukkeste og på anbefaling indlogerede vi os hos Cathrine & Alfred, som har et rigtigt hyggeligt guest house (mail: cathrine@journeytovalbona.com) til 35 Euro for et dobbeltværelse inkl. morgenmad. Prisniveauet for overnatning lå på mellem 25-35 Euro for et dobbeltværelse og på hostels kan man bo på sovesal for 10 Euro pr. nat.

Der er et fint bussystem i Albanien, og generelt kører busserne ofte. Prisniveauet er også her meget lavt. Fx brugte vi kun ca. 100 kr. på at rejse hele vejen fra Valbona Dalen til Lake Ohrid.

I Tirana boede vi på anbefaling af Claus Andersen på Tirana Backpacker Hostel (www.tiranahostel.com). Det ligger super centralt og har fine faciliteter.