Dili


Dorte Birnø
2017
4

Østtimor eller Timor-Leste er meget anderledes end andre asiatiske lande, jeg har besøgt. Overraskende er valutaen US$, hovedsproget portugisisk og religionen katolsk, og befolkningen er en blanding af asiater, portugisere og folk fra det oprindelige australien. Den lille hovedstad uden et eneste højt hus og med kun ca. 60.000 indbyggere har da også stadig præg af den portugisiske kolonitid og er ikke uden charme. Livsstilen er afslappet - den lidt overdrevne tjenstvillighed, man ellers kender i Asien, findes ikke her - der er en anden stemning, som minder mere om Caribien, og der lyder rastafari-musik ud af de små overfyldte shuttlebusser. Landet er fattigt med høj arbejdsløshed og mange analfabeter (omkring 40%), så det er forståeligt, at det er svært for dem rigtigt at få noget igang, f.eks. turisme, som de gerne vil, men ikke rigtigt evner. Vi boede på et rimelig pænt, halvdyrt hotel med helt elendigt internet, meget få gæster og en masse ansatte, hvoraf ingen kunne svare på nogen af vore spørgsmål. Vi fandt ét biludlejningsfirma med helt vilde priser og ikke engang et kort over landet havde de. Og ét tur-bureau med nogle endnu mere vanvittige priser - de er åbenbart temmelig urealistiske og vi opgav at gøre andet end at blive i byen, hvad der egenlig også var ok.