Kaffehandel, mikrobryg og missionærer


2017
4

Sviptur til Addis, hvor facebook er blokeret. Kontrasterne står i kø mellem ressourcestærke og initiativrige kvinder; som fx Sara, der handler med kaffe og har eget risteri og deltager i kaffekonferencen om international handel; Nigest, der fremmest kvinders eksport; Salem, der sikrer lønnet arbejde for håndværk; og livskloge svensk-etiopiske Karin og Mutagele, der har lavet humanitært arbejde i 40 år. Alle spændende mennesker, Rikke og jeg har mødt via Anki, som har boet her før og nu har Fina Bönan, www.finabonan.se, der sælger god kaffe mm fra Etiopien, hvor det oprindelige 'Kaffe'-område ligger.

Samtidig er her fattigdom; manglende demokrati; avisartikler om 'constitutional coups' i Afrika; Red Martyr Terror Memorial Museums gengivelse af rædslerne ved folkedrabet 1977-78, der mindede om (diktatoren stadig lever under Mugabes beskyttelse); beundringen for den tidligere leder Hailo Selassie (som beundres som en Gud); byggerier af højhuse der ikke holder mange år og må koste en del daglejere livet.

Her er behovet for projekter der tager teenagemødre og deres børn væk fra gaderne. Vi besøgte et. Havde bolde med og spillede med børnene, der er mere vant til at sidde stille end til at lege.

Her er menneskehedens vugge med Lucy, der levede for 3,2 mio år siden. Skeletter fra 4,4 mio år siden til Homo Sapiens.
Nationalmuseet rummede også høvdingeslag med løvemanker, tronstole og en løvefigur som selveste diktatoren Franco havde foræret Etiopien. Lande hvor både ANC og Mugabe har trænet sine tropper. I byen der vil være Afrikas svar på Bruxelles.

Et land alt fra mikro bryg / lokal øl til stemningsfulde kristen ortodokse kirker, muslimer og eet kors, eet sprog, een dans mm for hver region blandt stammefolket.

En rejse i tiden. Både til fortiden, nutiden og til 2009, som Etiopien er i, fordi man mener Jesus blev født 8 år senere end iflg vores tidsregning.