Eminent rejseland


2017
9

Udover Rwanda tror jeg ikke, at jeg har været i et land, hvor forskellen mellem den almindelige opfattelse af tingenes tilstand og den reelle virkelighed på rejsen har været større end i Iran. Det er simpelthen utroligt så mange fordomme der ryger, når man rejser rundt i Iran, og selvom jeg elsker at rejse er det alligevel sjældent at jeg føler at jeg kommer hjem som et bedre menneske efter en tur, men sådan har jeg det nu efter 9 intensive dage takket være al den åbenhed og gæstfrihed som man konstant bliver mødt af.

Vi fløj med Erdogan Airlines (også kendt som Turkish) direkte ind til Isfahan, tog VIP bussen til Yazd og endte i Shiraz, hvor vi fløj hjem fra via Istanbul. Allerede i flykøen på vej til Isfahan mødte vi en iransk familie med far, mor og datter, der levede et så moderne liv med så moderne værdier at de fleste danske familier ville fremstå provinsielle i sammenligning. De var flydende på engelsk, moderen var PhD-studerende i en anden by, og faderen arbejdede i et oliefirma nede sydpå og pendlede regelmæssigt, og de var på vej hjem fra en hovedtørklædefri ferie i Madrid. Og de tilbød at vise os rundt på den smukke centrale plads i Isfahan, og tog os med på tehus, og vi fik absolut ikke lov til at betale for noget, de var bare glade for at kunne vise deres land frem som det virkeligt er, og tale engelsk. Vi var desværre endt på Morvarid hotel, der hverken kommer til at vinde priser for renlighed eller støjdæmpning, men det lå godt lige nord for pladsen. Og Isfahan var en fed by at vandre i, med brede gode fortove og masser af træer og den smukke gamle bro med liv på, og de havde endda cykelstier! Vi fik hele tiden hilsner, "Welcome to Isfahan" og "Where do you come from" hvor end vi gik, uden at der var nogle der prøvede at sælge os noget - det var lidt vildt. Selv i basaren var man ikke bare en vandrende pengepung, det var fedt. Smuk og utrolig venlig by.

Yazd var en oplevelse i sig selv. Den gamle karavaneby med de krogede stræder, smukke huse og ild-templerne var voldsomt turistvenligt, og vi endte på et helt nyåbnet hotel i et traditionelt hus, Hotel Qanat, hvor vi hurtigt blev adopteret af den til alle tider tilstedeværende og servicerende familie, hvor både mor og datter snakkede fortrinligt engelsk, mens farmand var mere på at pege. Vi fik som de første gæster nogensinde lov til at komme med under jorden til hotellets underjordiske vandsystem, der løber fra bjergene og ned i gennem byen, en qanat, moderen havde heller ikke været dernede før, så jomfrurejsen blev fejret med billeder og masser af smil. At hotellets ejer (som man sjældent så) så blev pengegrisk og vi måtte stå fast på at blive i vores store lyse værelse til de 40 USD vi havde forhandlet det til, er en anden sag, men man er vel ikke berejst for ingen ting, så vi blev hvor vi var i 3 nætter. Bookning via Jungle B&B, der har samme ejer. Husk at besøge Towers of Silence og ørkenen. Fed by. Og det kostede kun 9 USD at komme hertil i VIP-bus. Der er også tog, men det kørte ikke den dag.

Vi endte i Shiraz, som ved første øjekast var lidt noget travlt rod ifht. der hvor vi kom fra. Der var masser af sights, men vores øjne blev først rigtig åbnet da min rejsemakker fik kontakt med et par lokale, som var søskende til en af hans bekendte. Den bekendte havde i bedste iranske ånd straks insisteret på at give min rejsemakker kontaktoplysningerne på sin familie i Shiraz, og vi mødtes med familien til en kop the på et tehus, og derefter gik det slag i slag med at de viste os byen, igen insisterende på at vi ikke selv skulle betale noget, hvilket vi dog fik ændret, da entreer og mad løb op i nogle penge.

De lokale er meget stolte af at Shiraz er den måske mest liberale by i Iran, hvor kvinderne viser mere hår end tørklæde, og hvor de har et levende kulturliv med teater, opera og musik på gaden. De var stolte af, at deres by er en moderne by, hvor man kører i bil, er ude om aftenen og mange tager en lang uddannelse, og selvom der ikke ligefrem var ligestilling, så var der noget der lugtede af det. Vi så endda en tjener med et tørklæde i form af det amerikanske flag! Hust at tage i Eram-haven og til den betydningsfulde Hafez Tomb om aftenen før solnedgang - det er som en lokal folkefest med picnic inkluderet. Og Persepolis en time udenfor Shiraz var flot, mens det nærliggende Necropolis var decideret imponerende. Vi havde i øvrig en kvindelig guide på den tur, fint anbefalet af et par andre berejste, og det kostede os et par hundrede kroner hver inklusiv alt.

Lidt praktiske tips:
April er absolut højsæson, og da vi nærmede os påske var der flere turister i Yazd, der ikke så ud som om de kunne finde et sted at bo i den gamle bydel, så bookning er vigtigt. Vi reserverede via mail, og fik en enkelt gang hotellet til at reservere et hotel til os i næste by. Ellers kan man bruge Pintapin.com.

Jeg kan godt se nu hvorfor mange gruppeture starter i Shiraz og ender i Isfahan (eller i Teheran, som vi dog ikke hørte nogen der har været specielt begejstret for, selvom der også der havde været meget venlige mennesker), for Isfahan er nok mere helstøbt og klassisk som turistmål, så det er oplagt at ende der. Vi fik uproblematisk Visa On Arrival i Isfahan, bare husk tålmodigheden, 75 Euro, en printet hotelbookning og et bevis på at du har en rejseforsikring der dækker Iran. Turkish flyver direkte til en hel del byer i Iran fra Istanbul, så overvej en Open Jaw billet. Eneste ulempe er flytiderne, der i begge vores tilfælde var om natten.

Iran er cash-only, så husk USD´er. Bradt har den nyeste guidebog, fra februar i år.

Ha´ en fantastisk tur, og husk at snakke med de lokale - det vil du ikke komme til at fortryde.