Sneen lukkede hovedstaden sidst i april, da den tunge og pludselige tøsne brækkede grene og rev elledninger ned


2017
3

Som oftest er det det uforudsete, der gør mest indtryk. For mine 3 børn og jeg var det de pludselige og kraftige snevejr, som i ugen efter påske lagde sig så tungt på træerne. Fordi træerne allerede havde fået blade, så blev det så tungt, at grene knækkede som tændstikker og rev elledninger med ned. Så alle mindre veje lukkede pga væltede træer, nedfaldne elledninger og manglende snerydning. Selv lufthavnen lukkede kortvarigt.

Skal man blot to ting i hovedstaden Chisinau, så er vores anbefaling, at man besøger een af de to store vinproducenter lidt udenfor byen med mange kilometers gange/vinkældre under jorden. Cricova er den mest markedsførte. Her har Putin efter sigende holdt fest. Her er vinsamlinger fra Putin, ukrainske ex-præsidenter og andre af verdens rigeste. De har kældre/ gange under hele landsbyen Cricova. Her er hele områder med hhv. almindelig vin og mousserende. En ikke-drikkelig historisk samling gav uhyggelige minder, nemlig Hitlers general Görings vinsamling. Vi gav 20 Euro ved at booke direkte fra nettet, og 100 kr for taxi t/r, der ventede på os, mens Radisson skulle have 40 euro pr person. Der er et kloster og et kapel i klippehuler med historie tilknyttet munkenes vinproduktion. Vingården Milisti Mici er dobbelt så stor med ca 250 km vinkældre og skulle iflg. lokale også være et besøg hver.

Det andet man må besøge, hvis man er lidt historisk interesseret er Victory Momument lige i centrum. I den stil, som man kan forvente af sovjettidens momumenter. En række cementstrukturer formet som geværer læner sig op af hinanden. Den klassiske evige ild brænder nedenunder.

Der er de store internationale hoteller som kan ligge overalt i verden, og hvor der alligevel er indrettet business suiter og spa med tanke på forretningsmænd fra regionen, hvilket er lidt specielt. Den mere autentiske oplevelse er dog steder som feks Hotel Chisinau, der er det ældste hotel i byen, og stadig rummer hele stemningen fra soviet og Balkan. Heldigvis opgraderet med den sødeste og mest hjælpsomme engelsktalende receptionist.