Første stop på ø-hop i Caribien


Erik Hermansen
2017
2

Med uvejr over Frankfurt og dermed en overnatning i det tyske varede min flyvetur til Caribien næsten to døgn, så det forkortede ophold på to dage i Trinidad blev brugt i Port of Spain. Da det ydermere var weekend, hvor den ene kristelige menighed fejrer det om lørdagen og resten fejrer det om søndagen, var byen og vejene nærmest mennesketomme, og hovedstaden lignede mest af alt en spøgelsesby. Det var svært at forestille sig, at Savanna, byens hovedpark, kan være fyldt med bands med olietønder til årets festival, når der nu kun var et par unger, der spillede bold på den kæmpestore gulnede græsplæne.