Réunion - min første sommer bilferie i 'Frankrig'


Erik Futtrup
2017
8

Réunion - en meget positiv overraskelse. Et fransk territorium en times flyvning fra Mauritius, så en oplagt kombinationsmulighed. Den har nogen af de bedste hikes jeg har oplevet - Piton des Neiges (3030 m) er en hård tur men hele øen kan ses fra toppen. Og den har en af verdens mest aktive vulkaner - den havde flot udbrud 14 dage før vi var der - men altid flotte udsigter og gode hikes. Vi så masser af pukkelhvaler lige uden for stranden. Boucan Canot er en forrygende strand (flere på vestkysten). Og så er den fransk - på godt og ondt. Der er kun få der kan engelsk så Google Translate kommer i sving (husk at downloade en offline oversætter). Baguette til frokost, chokolade croissant til morgenmad - alt kan købes i supermarked. Og negativt? Priserne. Det er danske priser...