Øland


Søren Lauridsen
2017
6

Vi besøgte nogle venner på Øland. Vi mødte dem i firserne i Indien, hvor de havde medbragt - siger og skriver 60 ruller toiletpapir, selvom de allerede på det tidspunkt var meget rejsevante, havde bl.a. rejst rundt, boet og arbejdet i forskellige afrikanske lande i tre år. Selvom jeg selv helst bruger vand til det nedre, var det da en fornøjelse dengang at få lov at bruge et par stykker importeret højteknologisk svenskproduceret nåletræ-toiletpapir, ren luksus - til at pudse næse i.
På dejlige Øland er der i øvrigt 'tørke', og grundvandet står ekstremt lavt, så man skal bruge forskellige dyre teknologier for at udvinde ferskvand. I år har der dog ikke været transport af vand med tankbiler fra fastlandet.
Men Øland er en fantastisk dejlig ø - for ornitologer og almindelige naturelskere.