Nagorno Karabakh


Ole Pedersen
2017
2

Missionen mislykkedes
Mit ønske med besøget i Nagorno Karabakh var at komme til spøgelsesbyen Agdam. Men var umuligt, da Agdam stadig betragtes som krigsområde selvom byen har stået tom siden 1993, hvor omkring 40.000 indbyggere flygtede eller omkom under de største bombardamenter i Nagorno-Karabakh-krigen. Agdam betegnes som "Kaukasus Hiroshima".
Til gengæld fik jeg oplevet masser af andet de få dage i det interessante territorie.

(Fra Wikipedia)
Republikken Nagorno-Karabakh er de facto en uafhængig republik beliggende i regionen Nagorno-Karabakh i Sydkaukasus. Republikken kontrollerer det meste af det tidligere Nagorno-Karabakh Autonome Oblasts territorium og flere af Aserbajdsjans distrikter nær Aserbajdsjans grænse med Armenien mod vest og Iran mod syd.
Regionen Nagorno-Karabakh, der er domineret af armeniere, blev omdiskuteret mellem Armenien og Aserbajdsjan, da begge lande da begge lande fik deres uafhængighed fra det Russiske Kejserrige i 1918.
I Sovjetunionens sidste år genopstod regionen som et stridspunkt mellem Armenien og Aserbajdsjan, hvilket kulminerede i en stor etnisk konflikt og slutteligt i Nagorno-Karabakh-krigen, som blev udkæmpet fra 1991 til 1994.
Den 10. december 1991, da Sovjetunionen blev opløst, blev der afholdt en folkeafstemning i NKAO og naboregionen Shahumian, hvilket resulterede i en uafhængighedserklæring fra Aserbajdsjan som Republikken Nagorno-Karabakh. Landet er stadig ikke anerkendt af noget FN-medlemsland inklusiv Armenien. Kun Transnistrien, Sydossetien og Abkhasien (ingen af dem er FN-medlemslande) anerkender landet.
Siden våbenhvilen i 1994 har det meste af Nagorno-Karabakh og flere omkringliggende regioner i Aserbajdsjan været under delt kontrol af armenske og nagorno-karabakhske tropper.
Op til 230.000 armeniere fra Aserbajdsjan og 800.000 aserbajdsjanere fra Armenien og Karabakh blev forflyttet som et resultat af krigen. Rusland sørgede for at få en våbenhvile forhandlet i maj 1994, og siden da har der pågået stadige fredsforhandlinger som ikke har lykkedes. Aserbajdsjanske trusler om at generobre enklaven, samt træfninger langs fronten har bidraget til at gøre konflikten til et potentielt risikofelt for en regional konflikt. Så sent som i 2010 var der flere mindre grænsetræfninger mellem parterne.