Vilanculos


Ole Markussen
2017
5

Nu jeg var i omegnen(Mauritius) tænkte jeg at jeg lige så godt kunne tage en tur til Vilanculos, Mozambique, det krævede blot en enkelt nat nær JNB lufthavn, og så afsted med det lille fly fra Airlink direkte til Vilanculos. I Vilanculos kan man bo i flere prisklasser og der er et ret stort udbud af steder at overnatte. Vil man derimod bo på en af øerne i Bazaruto ø-gruppen, regionens top-attraktion, må man grave dybt i budgettet, da her kun findes nogle få all-incl. resorts til en pris på ca.3000 kr.opefter pr.nat. Men heldigvis kan man opleve Barzaruto mm på bådture fra Vilanculos. Fra toppen af de gule sanddyner har man en fantastisk udsigt over havet og de bugtende sandbanker.