The big hole


Per Danielsen
2018
20

Det var i Kimberley, man i 1869 fandt en diamantåre, som man begyndte at grave ud med hakker og spader. Efterhånden fik man gravet et hul, der var 211 m dybt, hvorefter man begyndte at lave rigtig minedrift. Hullet er det største i verden, der er udgravet ved håndkraft. Naturligvis strømmede folk hertil for at prøve lykken, så det lignede Californien i guldgravertiden. Efterhånden havde man nået bunden af åren, og der var ikke flere diamanter at hente, byen døde hen og er meget forfalden i dag.
I byens storhedstid siges det, at der var mere en dobbelt så mange barer som kirker – i dag er det lige omvendt.
Rundvisningen i minen var ikke noget at råbe hurra for. Vi blev kørt ned med elevator – det føltes som mange hundrede meter – i virkeligheden forblev vi på samme niveau. Vi kom ud i nogle minegange med en masse larm fra tipvogne og eksplosioner. På museet var der flot beskrevet de mænd, der satte det hele i gang og blev betydningsfulde mænd i samfundet. Der var udstilling af diamanter, hvem der havde været så heldige at erhverve dem, og hvordan de værdisættes.
The Old Town var virkelig flot. Man havde flyttet mange bygninger fra storhedstiden hen ved museet, og disse huse fortalte meget om tiden dengang.
Udenfor The Old Town er Kimberley en meget trist fattig by, der præg at at minerne i dag er lukket.