"Hele Afrika i ét land"


Claus Qvist Jessen
2018
15

Det siger brochurerne i hvert fald. Og sandt er det da også, at lille Cameroun strækker sig lige fra sandet i det sydlige Sahara oppe i nord til Congoflodens tropiske regnskov. Der er det hele, men pga. islamisterne fra Boko Haram, som hærger i det nordøstlige Nigeria er det nordlige Cameroun no-go i vore dage. Vi blev nede sydpå.

Yaounde er hovedstaden og ligger midt i den sydlige del. En kuperet by, der klart er blevet bygget, før man fik lært at lave veje og boligblokke med linealer og rette vinkler. Yaounde er derfor mere som en stor landsby end den storby, de vist gerne vil være.

Egentlige attraktioner er der ikke mange af, men Mefou Gorillaparken i syd er svær at undgå. Mvog-Betsi Zoo drives af de samme mennesker og bruges som en intro for de lokale skoleelever, så de kan lære lidt om den natur, de gerne skulle beskytte. Hyggelige steder begge to.

Yaounde er heller ikke noget dumt sted at tanke op med visa. Tchads ambassade er dejligt samarbejdsvillig, og det samme gælder CAR's. Modsat synes Equatorial Guineas ambassader over hele verden mest opsat på at forhindre, at der overhovedet kommer turister den vej. Klaphatte.

Douala er landets største by. Ligger ved kysten og er en meget mere vild og kaotisk oplevelse end Yaounde, og heller ikke den trykkende varme gavner. Douala bliver aldrig min favorit, men den er sikkert god nok. Og så er der jo et EG-konsulat. Desværre er det befolket med korrupte negerkonger, som gerne vil udstede visa, hvis bare man smører dem tilstrækkeligt udover prisen på 550 DKK pr. turistvisum. €300 euro ekstra blev vi bedt om at betale, og det ville vi konsekvent ikke. Korruption bekæmpes ikke ved at give efter.

Hygge-strandbyen Kribi i sydvest blev vores behagelige highlight. "Tara Plage" syd for byen sørgede endda for vore billigste nætter i landet, og lokalbefolkningen var venligere end de fleste andre steder. Næsten, for inde på markedet var de lige så aggressive overfor strittende kameraer, som man kan opleve det i de øvrige fransktalende lande i Vest- og Centralafrika. Af uforklarlige grunde får et kamera, der peger i en hvilken som hest retning, enhver fransktalende afrikaner til at insistere på "cadeaux". At betale HAM, fordi han kender fætteren til den gut, der i sin tid malede et vindue i det hus, jeg gerne vil fotografere.

Senegal, Guinea, Congo, Cameroun.... Samme idioter alle vegne, og vi bør ikke undres over, at afrikanernes selvskabte korruption for evigt sikrer, at de ikke når nogen steder. Langt fra alle er sådan, men selv et par stykker i timen kan gøre livet ret surt for en fotoglad turist.