Kathrine Kølendorf

Kathrine Kølendorfs billede

Da jeg var 11 år tog mine forældre mig ud på min første jordomrejse. Min far mente, at det var fornuftigt at gøre det, mens jeg endnu kunne flyve på de billige børnebilletter. Vi tog til USA og herunder Hawaii samt flere stop i Østen bl.a. Japan, Taiwan og Thailand. Mine forældre er mest til storbyer, så det var det vi så dengang. Derefter stod ferierne mest på klassikere som Mallorca, Frankrig, Grækenland m.m. indtil sommeren 1997.
Min daværende kæreste og nuværende mand, Pascal, og jeg havde som fattige studerende sparet op til vores livs sommerferie og var fast besluttede på, at vi skulle 14 dage til Italien og blive forkælet på et dejligt hotel. Det var før internettet rigtigt kom frem, så vi gjorde, som man gjorde dengang, og tog ind til et rejsebureau for at booke rejsen.
På Marco Polo Tours tog Mogens imod os. Han kiggede på vores uberejste, 22-årige ansigter og vores budget og stillede os det meget relevante spørgsmål: Hvorfor dog tage 14 dage til Italien, når vi for samme pris kunne tage 7 uger til Indonesien?
Og det blev så starten på vores rigtige rejseliv. Udstyret med spritnye rygsække, der allerede hjemmefra var proppet til bristepunktet med uundværlige sager som føntørrer, højhælede sko og lignende, drog vi ud på vores første rejse som backpackere. Det blev en vidunderlig tur, der bød på mange uforglemmelige oplevelser herunder en overnatning på et indonesisk bordel og et hotelværelse med flere hundrede kakerlakker på toilettet. Og så selvfølgelig storslået natur, spændende kultur og mødet med befolkningen.
Siden da er det blevet til mange, mange rejser i hele verden. Både korte og lidt længere. Rygsækkene er blevet noget lettere til trods for, at de nu også rummer vores børns tøj og fornødenheder. Og så er hotelværelserne da også blevet noget højere i standarden.
Begge vores børn har været på deres første flyrejse, inden de fyldte 4 uger, og de er nu begge ganske berejste. Maxim på 6 år har i skrivende stund (september 2015) været i 47 lande, mens lillebror Xavier på 4 år har været i 25. De er ligeså hjemmevante i et fly, som på deres værelser. Og de tager mod alle oplevelser på vores rejser med åbent sind og oprigtig interesse. Nu er de desuden blevet så store, at de begynder at have en holdning til, hvor vi skal rejse hen næste gang og hvorfor. Det er da skønt.
Vi plejer at sige, at vores hobby er at samle på lande. Vi vil gerne besøge alle verdens lande og synes selv, at vi er godt på vej. Alle lande har noget pragtfuldt at byde på hvad enten det er kultur, natur, befolkningen, maden osv. Vi forsøger så vidt muligt at sprede vores rejser geografisk, så vi skifter gerne verdensdel, hver gang vi drager afsted på en ny ferie. Forandring fryder jo.
Selvom alle steder har deres charme, så er der nogle favoritter, som fylder meget i hukommelsen. Det er blandt andet Libyen, hvor vi havde en uforglemmelig tur i ørkenen sammen med nogle helt fantastiske guider, der mørnede kamelkødet på køleren af landcruiseren, når vi holdt pauser og lod os vandre om bag klitterne med vores telt for at kunne opleve ørkenens uendelige ensomhed. Sao Tomé & Principe står også som en fantastisk oplevelse med sin helt uspolerede natur, der skrupelløst havde overtaget alle de gamle kolonitids- og slavebygninger, som portugiserne havde efterladt sig.
I det hele taget har jeg nok en svaghed for Afrika, men nyder mindst ligeså meget duften i en souk som det hektiske leben på et asiatisk marked som et østeuropæisk middelaldermarked. Fælles for det hele er dog, at det helt skal være off the beaten track, så man kommer derud, hvor man får nogle oplevelser, man ikke havde forventet. Så selvom vi nu har haft små børn med i en del år, så holder vi så vidt muligt fast i, at det eneste der er bestilt på forhånd er vores flybilletter, og så ser vi hvor humøret bringer os hen derefter.


Rejsestatistik

5
98
5
60N
Helsinki, Finland
25S
Uluru, Australien
2195
Nagarkot, Nepal
7
1

Medlemmets seneste billeder

Seneste landebesøg

Share this