Poul Mikael Ølting

Poul Mikael Øltings billede

Jeg er københavner, -født i 1958.

Mit rejseliv tog først rigtigt fart i 1992, da jeg som 34-årig besluttede at sige mit job op, og tage på rygsækrejse til Fjernøsten sammen med min kone og to børn, der på daværende tidspunkt var 3 og 6 år.

Det blev til en 8-måneders rejse til Fjernøsten, hvor vi besøgte Kina, Hongkong, Japan, Philippinerne, Thailand, Malaysia, Indonesien, Singapore, Nepal, Indien og Pakistan.

I 1994 debuterede jeg som forfatter med bogen ”Orlov –frihed til at rejse” som blev udgivet på Høst & Søns forlag, som en del af Skarv-Guide serien.

Bogen beskrev de problemer det giver, når man skal rive en fastetableret hverdag op med rode for at rejse ud i verden i en længere periode. Bogen var en praktisk anvisning på hvordan man træffer beslutningen, og en gennemgang af de mange praktiske og økonomiske overvejelser der skal til for at virkeliggøre drømmen.

Herudover var bogen krydret med rejseoplevelser og en beskrivelse af de begrænsninger og særlige oplevelser det giver at rejse med små børn.

Fra 1993-2008 genoptog jeg en lidt mere almindelig tilværelse med hus, sommerhus, hund, kat og to biler. Interessen for fremmede og eksotiske lande blev i denne periode holdt ved lige ved sommerferier med rygsæk i lande som Vietnam, Kina, Thailand, Ægypten, Mexico, Indien, Costa Rica og Nicaragua.

I 2008 blev jeg enig med mig selv om, at der var behov for et større opbrud i min tilværelse, som på dette tidspunkt var blevet lidt for ensformig og forudsigelig. Jeg besluttede derfor at sige mit job op (Jeg sad på dette tidspunkt som Økonomi- og administrationschef i en mellemstor dansk virksomhed) og afhænde hus og sommerhus til fordel for en lejet lejlighed i København.

Dette har gjort det muligt for mig at leve en tilværelse, hvor jeg kun er i Danmark nogle få måneder om året. Resten af tiden tilbringer jeg med at rejse rundt og opleve verden, sammen med min hustru Alice, som jeg har været gift med i 26 år. De sidste par år har vi bl.a.:

-Cyklet gennem Cambodia
-Været på bustur gennem Det sydvestlige Afrika
-Kørt i bil gennem New Zealand og Det vestlige USA
-Kørt i taxa gennem Rajastan
-Kørt på cykel gennem Estland Letland og Lithaun
-Vandret på La Gomeras bjerge-
-Kørt ”Overlandtur” med truck gennem Brasilien, Guyana, Surinam, Colombia, Venezuela og Equador
-Været gennem Rusland med Den transsibiriske Jernbane
-Kørt Florida rundt på cykel
-Kørt ”Overlandtur” med truck gennem Chile, Argentina, Peru og Bolivia


Rejsestatistik

6
84
10
71N
Nordkap,Norge
45S
Mossburn, New Zealand
5020
Bjergpas ved Uyuni, Bolivia
5

Globen Artikler

Atomturist i Plungė l l l 2012 dec
Atomturist i Plungė Tekst & fotos: Poul Mikael Ølting   Et tryk på en knap dybt inde i Litauens skove kunne for 45 år siden have udslettet Vesteuropa. Jeg er sammen med min kone Alice taget til den lille by Plungė,...
20 km frem – eller 5.000 km tilbage l l l l 2011 dec
  Guiden og chaufføren har aldrig været her før. Vi er på vej de sidste kilometer over savannen, inden vi igen når Brasiliens livgivende asfalt. Men måske er der en årsag, til at de andre overland-turselskaber kører i...
Share this