Erik Pontoppidan

Erik Pontoppidans billede

Jeg er født og opvokset på Frederiksberg, men i min barndom boede jeg også på Møn i flere perioder. Blev nysproglig student i 1966 fra Sct. Jørgens Gymnasium og læste derefter biologi 2 ½ år ved Københavns Universitet. Fortsatte min uddannelse i foråret 1969 med det, der for mange blev den "klassiske" dannelsesrejse ad "The Hippie Trail" fra Københavns Hovedbanegård med tog og bus Berlin - Prag - Budapest - Beograd - Sofia - Istanbul - Erzurum - Tabriz - Teheran - Mashad - Herat - Kandahar - Kabul - Peshawar - Lahore - Ferozepore - Delhi – Agra - Varanasi - Patna - Kathmandu. Den rejse kom til at præge mig resten af livet! Troels Kløvedal overdriver ikke når han fortæller om mange af sine venner og bekendte, som kom hjem fra Nepal i den periode og tilbragte det næste halve år med at kigge ind i en væg i et forsøg på at fordøje deres oplevelser.

I Nepal realiserede jeg min drøm om at vandre i Himalaya. Da jeg kom hjem tog jeg en uddannelse som folkebibliotekar, som jeg har brugt i sammenlagt 8 år ved flere biblioteker. Mit første rigtige biblioteksjob var et årsvikariat ved Askov Højskoles Bibliotek, hvor jeg samtidig deltog i højskolens undervisning. Det var uden sidestykke mit sjoveste bibliotekarjob og i øvrigt en helt fantastisk tid!

Efter 1983 begyndte jeg at arbejde i IT-branchen, hvor jeg har været lige siden - et jobskifte, som gav et sundt og frisk pust både fagligt og menneskeligt. Der er efter min mening mange flere forskellige typer mennesker i EDB-faget end blandt bibliotekarer - og det skader jo ikke!

Interesser:

Oplevelsesrejser, trekking, film, naturvidenskab, astronomi, bøger, historie, Danmark og danskerne, dansk natur, fotografering, internettet, møde med andre mennesker og i det hele taget det meste af, hvad der rører sig i samfundet - måske lige bortset fra projektledelse, langtidsplaner, institutionsprognoser og de fleste former for sport. Selv om jeg gerne ville, så kan jeg f. eks. ikke se det spændende og morsomme ved fodbold! En af de få former for sport, som interesserer mig, er bjergbestigning og trekking.

Siden min første dannelsesrejse i 1969 har jeg rejst rigtig meget, især i Mellemøsten, Fjernøsten og Sydøstasien, men også i Australien, Østafrika, Sibirien, Mongoliet, Tibet, Kina, Europa og Grønland. Min seneste rejse udenfor Europa gik Algeriet i marts 2017. Jeg har været medlem af De Berejstes Klub siden januar 2002.


http://www.ponty.dk

Min hjemmeside indeholder primært fotos og illustrerede artikler om mine rejser, men også mine personlige holdninger til alverdens emner.

Rejsestatistik

6
56
9
62N
Hammerfest
46S
Queenstown, New Zealand
5600
Kilimanjaro
4

Globen Artikler

Ruwenzori: På trekking tilbage til dinosaurernes tidsalder l l l 2016 mar
Ruwenzoribjergene – eller Månebjergene som de også kaldes – ligger i grænseområdet mellem det vestlige Uganda og DR Congo i Centralafrika. Her udspringer en af Nilens kilder, og det er et af de mest særprægede...
Mod svimlende højder l l l 2014 jun
Mod svimlende højder I juli 2008 fik jeg realiseret en af mine drengedrømme, takket være en flot gave fra dele af min arbejdsplads plus fra familie og venner i anledning af min runde fødselsdag: En tur i luftballon. Ikke i...
Frihedens udfordring l l l 2014 mar
Et ophold med frivilligt arbejde i Indien kan blive en oplevelse for livet En af mine store interesser er jo at rejse – en passion der passer fint ind i et liv som pensionist. I foråret 2013 tog jeg på et to måneders...
En nytårsrejse jeg aldrig gentager l l l 2013 mar
En nytårsrejse jeg aldrig gentager   Tekst: Erik Pontoppidan Fotos: Lars-Terje Lysemose   Det var i december 1991, og nytåret nærmede sig. Normalt befinder jeg mig glimrende i mit eget selskab og har det fint med...
Til Gotland på nostalgiens vinger l l l 2012 sep
Til Gotland på nostalgiens vinger Tekst & fotos: Erik Pontoppidan   Med DC-3 til middelalderfestival i Visby Jeg tror, at rigtig mange medlemmer af DBK mener, at oplevelsernes dybde og kvalitet bliver større, jo...

Forum indlæg

Seneste landebesøg

Titel Beskrivelse Foto År Antal dage Land og territorie
På ørkensafari i det sydlige Algeriet

se www....

2017 14
Riga - en overset hovestad i Baltikum

Læs mere i min artikel om mit besøg i Riga fra 26.-28. september 2016 på...

2016 3
Kirgisistan - et land, som kun få danskere kan udpege på et landkort

Se min illustrerede website på...

2015 12
Kirgisistan - et land, kun få danskere kan udpege på et landkort

Se min hjemmeside på...

2015 12
Kap Verde - Vestafrika light

Se min website på ...

2015 18
Afslapning og krydstogt i Filippinerne februar 2014 2014 14
New Zealand

I januar-februar 2013 besøgte jeg Sydøen i New Zealand og havde en spændende tur med kombineret...

2013 20
Share this