De Berejstes Klub

Klubnyt16/09/2020

Crowdfunding lanceret for De Berejstes bogserie “Kronisk rejsefeber”

I lørdags var der kickoff på en crowdfunding arrangeret af bestyrelsesmedlem og initiativtager til jubilæumsbogprojeket Lars-Terje Lysemose.

“Kronisk rejsefeber – fortællinger fra De Berejstes Klub, bind 1” udgives til foråret 2021 i anledning af klubbens 25 års jubilæum, og du kan allerede nu sikre dig et eksemplar ved at forudbestille og støtte udgivelsen.

Flere af fortællingerne har været trykt i Globen før, men bogen på ca. 450 sider i halvstort format og med mere end et halvt hundrede rejseberetninger vil også indeholde helt nye og friske fortællinger, og al indholdet er redigeret på ny, ligesom bogen er udstyret med hundredvis af farvefotos og trykkes på miljømærket genbrugspapir i hardback.

Der er brug for ca. 250 forudbestillinger for at få råd til at udgive bogen, og håbet er, at rigtig mange medlemmer og venner af De Berejstes Klub vil forudbestille bogen og dermed være med til at sikre, at projektet faktisk kan realiseres.

Se mere om jubilæumsbogen, og hvordan du kan forudbestille bogen for 400 kr. her: https://www.gofundme.com/f/kroniskrejsefeber.

(LTL)

Del:Facebook