De Berejstes Klub

Medlemsnyt06/06/2021

DBK’s tidligere formand Per Allan Jensen udgiver selvbiografi

Per Allan Jensen, der var formand for De Berejstes Klub 1999-2003, har netop udgivet en selvbiografi, der er første del af en trilogi.

Bogen, som har fået titlen “Fra Horsens til Himalaya. Del 1: Vendepunktet”, er en kombineret rejsebeskrivelse og selvbiografi. Den tager udgangspunkt i det, Per Allen Jensen selv kalder sit livs rejse i 1983-84, hvor han i løbet af fem måneder rejste gennem Europa, Tyrkiet, Iran, Pakistan, Indien, Nepal og Sri Lanka. Halvdelen af bogens kapitler handler om denne rejse, der kom til at have afgørende indflydelse på hans liv, og den anden halvdel handler om Per Allans første 32 leveår.

Bogen er en selvudgivelse og kan kun købes direkte af forfatteren ved henvendelse på e-mail per.allan.jensen@fsje.dk eller på telefon/sms 42 73 27 21, og prisen er 220 kroner + evt. forsendelse.

(LTL)

Del:Facebook