De Berejstes Klub

Klubnyt18/11/2018

Dorthe Mai bliver ekstra toastmaster i Øst

Tag vel imod Dorthe Mai, klubbens nye ekstra toastmaster i Øst. Dorthe vil fremover tage sig af de mere traditionelle medlemsmøder i Øst, mens Nanna Rosenfeldt vil tage sig af de mere skæve og utraditionelle arrangementer, men de to toastmastere vil naturligvis komme til at koordinere arrangementerne og arbejde tæt sammen.

Dorthe har medlemsnr. 962 og er et forholdsvist nyt medlem af De Berejstes Klub. Hun er 61 år, og når hun ikke lige er ude at rejse, arbejder hun til hverdag som bankrådgiver. Og som hun selv siger:

“Det at være toastmaster er lige noget for mig! Jeg har ofte arrangeret fester og møder i banken, senest vores sommerfest med 140 deltagende, det er sjovt og spændende, og derfor melder jeg mig selvfølgelig som toastmaster.”

I bestyrelsen byder vi Dorthe Mai velkommen og håber, I vil tage godt imod klubbens nye ekstra toastmaster i Øst.

(LTL)

Del:Facebook