Geografi16/07/2023
Dusør udloves for nyt Unesco-sted i Peru

Traditionen tro blev der ved Ole Egholms poolparty 15. juli udtrukket et nyt tilfældigt sted fra Unescos verdensarvliste. Dusøren er på 1.500 kr. og gives til det medlem af De Berejstes Klub, som først når frem til stedet og dokumenterer det med en selfie (gerne ved det officielle Unesco-skilt), meddeler det til klubbens formand og efterfølgende skriver en beretning om rejsen til medlemsbladet Globen.
Og stedet, der udløser en dusør, blev: Den hellige by Caral-Supe i Peru. Det er et arkæologisk sted, der befinder sig i Supedalen nær byen Caral, 182 kilometer nord for Lima.
Næste gang, der udtrækkes et tilfældigt sted i den løbende konkurrence, bliver til klubbens generalforsamling i november.
Del:Facebook