De Berejstes Klub

Arrangementer06/10/2023

Fotokonkurrence for oktober på Instagram

VIND ET GAVEKORT PÅ 100 KR. TIL EN AF VORES SAMARBEJDSPARTNERE!

Vi skal have skabt mere liv på vores Instagram, og til det har vi brug for jeres hjælp. Nu lancerer vi nemlig en fotokonkurrence, hvor vi glæder os til at se jeres bidrag.

Alt I skal gøre er at:

• lave et opslag på Instagram,

• tagge @deberejstesklub på selve billedet og

• bruge hashtagget #deberejstesklub

Til denne konkurrence har vi valgt temaet ”Festivaler”. Det betyder, at jeres billede(r) I uploader i jeres opslag på Instagram skal være fra en eller flere festivaler i udlandet. Mange af os har nemlig tidligere rejst til udlandet for at deltage i diverse festivaler, hvad enten det har været til Mardi Gras i New Orleans (som her på disse billeder), National Mask Festival i Papua Ny Guinea eller noget helt tredje.

Konkurrencen løber måneden ud, og herefter vil vi finde en værdig vinder af oktobers bedste Instagram-opslag. Vinderen vil samtidig få et gavekort på 100 kr. til en af vores samarbejdspartnere i De Berejstes Klub efter eget valg.

Konkurrencen er hverken sponsoreret eller associeret af Instagram.
Fotograf: @takingabite

Del:Facebook