Generalforsamling02/11/2019
Generalforsamling & julefrokost
Kære medlem af De Berejstes Klub
Generalforsamling
Hermed indkaldes til den årlige generalforsamling. Den finder sted hos Dansk Skovforening, Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C, lørdag d. 23. november 2018 kl 15. Se kort https://map.krak.dk/m/CIfdy
Der er mulighed for parkering i gården. Hvis døren er låst, så ring på “Dansk Skovforening”.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig, men af hensyn til det praktiske arrangement (vi serverer kage og kaffe/te) må du gerne tilmelde dig på hjemmesiden. Generalforsamlingen er kun åben for medlemmer af DBK. Tilmelding kan ske på: https://deberejstesklub.dk/event/generalforsamling-2019/
Dagsorden ifølge vedtægterne:
1) Valg af dirigent.
2) Formandens beretning.
3) Kassererens beretning.
4) Fastsættelse af kontingent og forelæggelse af budget.
5) Indkomne forslag.
6) Valg af indtil syv bestyrelsesmedlemmer plus to suppleanter.
7) Valg af revisor plus revisorsuppleant.
8) Eventuelt.
Punkter til dagsordenen, herunder forslag til afgørelse på generalforsamlingen, skal sendes til formanden, formand@deberejstesklub.dk, senest to uger før, dvs. de skal være formanden i hænde fredag d. 8. november inden midnat. Senest en uge før generalforsamlingen udsendes en endelig dagsorden med alle indkomne forslag til medlemmerne. I denne mail omtales også hvordan man kan afgive fuldmagt eller indsende brevstemmer.
Der kan opstilles kandidater til bestyrelsen, suppleanter samt revisor og revisorsuppleant indtil det tidspunkt hvor afstemningen starter. Af hensyn til eventuelle brevstemmer og fuldmagter kan det være praktisk at kandidaters navne er kendt i god tid inden generalforsamlingen. Sammen med den endelige dagsorden udsendes oplysning om de kandidater der er opstillet på dette tidspunkt.
Bestyrelsen opfordrer alle interesserede i at stille op til bestyrelsen eller som suppleant.
Efter generalforsamlingen vil der være uddeling af Folkersen- og Egholm-priserne, kåring af vinderne af årets fotokonkurrence, samt trækning af at nyt UNESCO site hvor der er præmie til den første der aflægger besøg.
Julefrokost
Årets store julefrokost afholdes samme sted ca. kl. 18:30. Prisen er 200 kr, inkl. en lækker traditionel luksus julebuffet. Tilmelding er nødvendig på hjemmesiden på https://deberejstesklub.dk/event/berejst-julefrokost/, og pengene overføres samtidig til klubbens konto er i Nordea: Reg.nr. 2143, kontonr. 8127698679.
Jeg glæder mig til en hyggelig dag i berejst selskab!
Med venlig hilsen
Jette Færch Weiss
Formand for De Berejstes Klub
E-mail: formand@deberejstesklub.dk
Mobil: 22 93 82 58
(MMN)