De Berejstes Klub

Medlemsnyt13/07/2021

Interview med Søren Gudmann i Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad bragte i dagens avis et interview med vores tidligere næstformand Søren Gudmann. Her fortæller han bl.a. om glæden ved at vandre:

”At komme ud at gå en tur er en måde at slappe af på og lade tankerne flyve. Når man vandrer, får man hverdagen på afstand. Det kan godt være, man tænker på nogle af de ting, man skal klare derhjemme, men tankerne flyder mere frit. Det er meditativt,” fortæller han bl.a.

En vandretur i norske Rondane gjorde særligt indtryk:

”Det var efterår, og jeg kan huske, at jeg gerne ville se fjeldet, der bliver rødt, brunt og gult på den årstid. Da vi drejede rundt om et hjørne og blev konfronteret med det, ramte det mig lige i maven. Man kunne ikke lave det smukkere kunstigt (...) Det er også vigtigt for mig at kunne dele den slags oplevelser med min kone og min søn. Så snart drengen så fjeldet, begyndte han at gå målrettet i retning af det. Helt tillidsfuldt og uden at tænke på at få os med. Der tænkte jeg, at han måske havde mærket det samme som mig,” fortæller Søren til Kristeligt Dagblad.

Læs artiklen i sin helhed i dagens avis.

(LTL)

Del:Facebook