De Berejstes Klub

Arrangementer16/09/2019

Kulturnatten om rejseglæder

De Berejstes Klub vil igen i år deltage i Kulturnatten i København. Medlemmer af klubben holder en række korte foredrag om rejser. Der plejer at være stuvende fyldt med rejseglade mennesker som kan drømme sig væk til fjerne egne og kan høre lidt om klubben og vores aktiviteter.

Vi havde oprindelig valgt temaet ”Det blå ocean”, men det var ikke muligt at skaffe foredrag til dette tema. Derfor åbner vi nu for foredrag inden for alle former for rejser og om glæden ved at rejse. Du kan fortælle om alle lande og alle slags aktiviteter. Det behøver ikke at tage lang tid at lave foredraget, for du kan lave en forkortet version af et foredrag du har holdt tidligere. Og hvis du kan ryste et foredrag op om det blå ocean vil det jo være fortræffeligt.

Det foregår fredag d. 11. oktober kl 18-24 i Cafe Globen, Turesensgade 2B, 1358 København K. Hvert foredrag varer 30-40 minutter med mulighed for spørgsmål. Der starter foredrag hver hele time, og vi har altså plads til op til 6 foredrag. Hvis du har et forslag til et foredrag, så skriv til Søren Fodgaard, sf@skovforeningen.dk snarest muligt og aftal nærmere.

(JFW)

Del:Facebook