Medlemsnyt12/10/2020
Lene Topp fortæller om sit rejseliv og om DBK i Herning Folkeblad

Herning Folkeblad bragte 25. september et interview med Lene Topp i anledning af hendes nye rejsebog "I naturens tjeneste". Lene er ud over at være medlem af De Berejstes Klub også tidligere formand for Kvindelige Eventyreres Klub, og sammen med sin mand har hun bl.a. boet ni år på Borneo, hvor hun har arbejdet med naturbeskyttelse. Artiklerne i Herning Folkeblad ligger bag en betalingsmur, hvor der kun er adgang for abonnenter, men Lene fortæller bl.a. om at dykke med hvalhajer i Filippinerne, om at have haft prins Henrik med på rundtur i Malaysia og om at have fået en orkidé opkaldt efter sig på Borneo. Artiklen kan læses her.
Bogen, "I naturens tjeneste", er udgivet på forlaget Topp of the World. Læs mere om den her.
(LTL)