De Berejstes Klub

Medlemsnyt03/04/2019

Marie Meier fortæller om at rejse til Syrien og om De Berejstes Klub i Berlingske

Det er ikke hver dag, et medlem af De Berejstes Klub ligefrem rydder forsiden på et landsdækkende dagblad, men i dag lykkedes det Marie Meier i Berlingske, hvor overskriften på forsiden hedder “Marie Meier rejste på ferie til krigshærgede Syrien og endte med at lave PR for Assad”.

Artiklerne, for der er mere end en, er skrevet af Berlingskes Mellemøstkorrespondent Carolina Kamil, og af interviewet fremgår det, at Marie Meier er medlem af De Berejstes Klub, og at hun bl.a. har besøgt Syrien, fordi klubben har krav om, at man hvert år skal besøge et nyt land.

I artiklen fortæller Marie også, at “det er vigtigt for mig at pointere, at jeg ikke føler, jeg støtter regimet. Det var ikke derfor, jeg tog af sted. Jeg synes heller ikke, jeg er blevet udnyttet, for der var ikke nogen, der forsøgte at lægge ord i munden på mig. Jeg fortæller bare, hvad jeg oplevede, og hvad folk, jeg mødte, fortalte mig. Og jeg havde oprigtigt en rigtig god tur og følte mig på intet tidspunkt utryg. Det synes jeg, er vigtigt at få frem. Så kan det godt være, at der også er alle mulige andre sider, som jeg ikke har set. Men jeg kan jo ikke fortælle om en oplevelse, jeg ikke har haft.”

Læs artiklerne i deres helhed i Berlingske fra 3. april og online her: https://www.berlingske.dk/internationalt/danske-marie-rejste-til-syrien-og-reklamerede-for-sin-ferie-paa

https://www.berlingske.dk/internationalt/hvorfor-kan-danske-marie-rejse-til-syrien-naar-flygtningene-ikke

Også ugebladet Se & Hør viderebringer historien om Marie i dag: https://www.seoghoer.dk/krimi/kendt-dansk-blogger-udsat-massiv-kritik

Marie Meier fortæller i øvrigt selv om sin rejse til Syrien på et medlemsmøde i klubben 15. maj i Hellerup. Og på sin egen hjemmeside fortæller hun også mere om baggrunden for sin rejse til Syrien og artiklen i dagens udgave af Berlingske. Læs mere her: http://www.mariestravels.com/da/ja-jeg-har-vaeret-i-syrien/

(LTL)

Del:Facebook