Medlemsnyt25/10/2018
Ny bog fra Eventyrernes Klub indbefatter bidrag fra fire medlemmer af De Berejstes Klub

12. oktober udkom en virkelig spændende bog fra forlaget Turbine: “De Eventyrlige – Jorden rundt i 80 år med Eventyrernes Klub,” hedder den.
Bogen er et murstensværk på ikke færre end 650 sider, i stort format, hardback, og fyldt med farvefotos. Faktisk på mange måder en parallel til det bogprojekt, vi arbejder med i De Berejstes Klub.
– Den er en jubilæumsbog
– Den er en antologi
– Den er fuld af skønne rejseventyr af såvel nulevende som afdøde medlemmer
Hele herligheden har en vejledende udsalgspris på blot 400 kroner. Alt i alt en virkelig spændende rejsebogudgivelse.
Og så indeholde bogen ikke at forglemme bidrag fra fire eventyrere, der også er medlemmer af De Berejstes Klub: John Andersen, Jesper Grønkjær, Gerner Thomsen og Frode Kjems Uhre.
Læs mere om bogen hos forlaget her: https://turbine.dk/produkt/de-eventyrlige/.
(LTL)