De Berejstes Klub

Klubnyt23/06/2024

Nye retningslinjer til DBK-møder

Vi har modtaget et brev fra 15 DBK-medlemmer vedr. prisloft på medlemsmøder. Det har vi selvfølgelig læst, diskuteret og så ændret de nuværende retningslinjer.

Merete Engell har efterfølgende formuleret de nye retningslinjer, som vi håber de fleste er tilfreds med. Stor tak til Merete, som har skrevet følgende:

“på det seneste har der været debat på Facebook omkring loft på medlemsmøde pris og vi har haft det oppe og vende på det seneste bestyrelsesmøde. Vi har besluttet at DBK møder i fremtiden ikke har et decideret prisloft, men at vi dog alligevel fastsætter en general retningslinje på de ”normale” øst og vest møder på 100 kr per møde. Over et år skal dette beløb som helhed helst ikke afvige fra. Det er Bestyrelsens hensigt at DBK møder som udgangspunkt skal være tilgængelige for alle medlemmer og have en vis standardisering. Hvis man som medlem ønsker at lave andre eller større aktiviteter i DBK regi, kan man enten arrangere ad hoc via DBK Social på Facebook eller gennem henvendelse til eventkoordinatorerne, hvorved Bestyrelsen gerne støtter både med opslag i den primære Facebook gruppe og orientering både på hjemmeside med tilmelding og i nyhedsbreve. I forhold til spørgsmålet omkring servietpenge og gebyr til leje af lokale. Servietpenge er kompensation til private værter og gives uden dokumentation. De 500 kr kan bruges til leje af lokale mod faktura og for etablerede virksomheder der svarer skat heraf. I Vestdanmark vil vi gerne give mulighed for at der bliver lavet nye events, specielt for dem som ikke kommer til medlemsmøderne, fx. de unge, og derfor har vi taget beslutning om de 500 kr for at kunne skabe de muligheder.”

Del:Facebook