Medlemsnyt05/09/2018
Nyt medlem af Egholmpriskomiteen

Efter flere års tro tjeneste som medlem af Egholmpriskomiteen har Per Allan Jensen ønsket at trække sig fra posten som medlem af det tre personer store udvalg og overladt sin plads til den prismodtager, som har næstlængst anciennitet. Per Allan Jensen modtog som den første Egholmprisen i 2003.
Hans post i priskomiteen overtages af Martin Anker Lund, der modtog Egholmprisen i 2004.
Egholmprisen er opkaldt efter en af klubbens grundlæggere, Ole Egholm, og uddeles sædvanligvis en gang årligt på klubbens generalforsamling. Prisen kan tildeles et medlem som har gjort et stort frivilligt arbejde i klubben, men ikke nødvendigvis i form af en formel nøglepost, eller som har gjort en indsats for at markere klubben udadtil. Tidligere kunne prisen også gives for særlig rejseaktivitet, men dette kriterium blev ændret i 2016.
Egholmpriskomiteen består derfor nu af klubbens formand (Jette Færch Weiss), seneste modtager af prisen (Lars-Terje Lysemose) og af den prismodtager som har længst anciennitet (Martin Anker Lund).
(LTL)