Klubnyt05/06/2018
Sådan kommer du ind på din profil her på hjemmesiden

Kære Medlemmer og Venner
Så har det kæmpe arbejde, det er at lave en helt ny hjemmeside til DBK, endelig båret frugt og vi er klar til at lukke dig ind på den nye side og din fine nye profilside. Der er blevet tilføjet mange nye ting, og enkelte er forsvundet i forhold til den tidligere hjemmeside. Det ser du hurtigt når du klikker rundt på siden.
Log-in
Allerførst skal du logge ind for at komme til din profil og have adgang til alle sider. De fleste af dine data er blevet overflyttet til den ny hjemmeside, men af sikkerhedsmæssige årsager, skal du bede om en ny adgangskode for at logge ind.
Og som noget nyt, er det din mailadresse, som du er registeret med i DBKs system, der er dit brugernavn. På den måde håber vi altid at have en aktuel mailadresse på alle medlemmer og venner af klubben.
I højre top af hjemmesiden skal du klikke på “Login” og derefter “Glemt kodeord?”.
Så kommer der et felt, hvor du skriver din e-mailadresse, som samtidig også er dit brugernavn. Derefter trykker du “få en ny adgangskode”.
Du vil modtage en mail med et link, klik på linket i mailen og du kommer til en side hvor du skriver dit nye kodeord, vælg et du kan huske, men som er på mindst 6 bogstaver og et tal af sikkerhedsmæssige grunde. Når kodeordet er skiftet skal du lige logge ind i højre top hvor der står Login.
Hvis du IKKE modtager en mail eller kommer frem til en side hvor du kan se eller indtaste et nyt kodeord, er det fordi at den mailadresse du gerne vil bruge i fremtiden, er en mailadresse vi IKKE har i vores system i De Berejstes Klub.
Derfor bliver du nødt til at skrive en mail til dbkhjemmeside@gmail.com, så får du hjælp denne vej. Du kan altid skrive til denne mailadresse hvis du har brug for hjælp til noget på hjemmesiden.
Din profil
Vi opfordre alle til at gennemgå sin profil og se om alt er som det skal være samt tjekke alle landebesøg med årstal og antal dage. Vi bruger medlemmernes data for landebesøg i statistikkerne, så for at de bliver så korrekte så mulige er det vigtigt at dine landebesøg altid er opdateret.
På din adresseoplysninger skal du huske at tilføje hvilket land (oftest Danmark) du bo i, samt dit ”køn”. Alle er sat til ”mand”, da dem er der flest af i klubben, så hvis du er et kvindeligt medlem, bør du ændre det til ”kvinde”, så det bliver korrekt ift. statistikkerne. Husk også at afkrydse hvis du ønsker at være anonym, eller vil have tilsende et fysisk medlemskort og ikke mindst ønsker at modtage nyhedsbreve fra De Berejstes Klub.
Som noget nyt har Venner af DBK også fået en profil-side, og alle venner opfordres også til at gå ind og udfylde deres data og lægge et billede af dem selv på profilen.
Input/fejlmelding
Da hjemmesiden er helt ny og selv om den er blevet testet meget grundigt, vil der altid være mindre fejl der opdages når så mange går i gang med at bruge siden. Hvis du opdager en af disse fejl eller mangler, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til dbkfejl@gmail.com, med en fejlmelding eller evt. input til at optimere hjemmesiden og vedhæft gerne et screendump så er det nemmere at fejlfinde.
Guide/brugervejledning
Selvom hjemmeside er lavet, så det skulle være meget logisk at finde rundt på, kan det være en god ide med et par fif. Derfor har vi lavet er par mindre videoer hvor Karin Hansen pædagogisk fortæller om, hvordan siden virker. Nedenstående kan du se de små videoer med tips til brug af siden:
“Sådan logger du på”
“Sådan tilføjer og ændre du profilbillede”
“Sådan redigerer du din egen profilside”
“Sådan registrere du dine landebesøg”
“Sådan tilmelder du dig et arrangement”
“Sådan tilføjer du billeder og video”
“Sådan deler du dine tips og tricks”
Se alle filmene samlet her
https://vimeo.com/260545832
God fornøjelse med den nye hjemmeside.
Venlig hilsen
De Berejstes Klub