De Berejstes Klub

Generalforsamling10/10/2023

Tilmelding til generalforsamling i DBK 18. november

Af hensyn til indkøb til traktementet vil vi gerne have en idé om, hvor mange som har tænkt sig at komme til årets generalforsamling, og derfor vil vi gerne opfordre alle, der har tænkt sig at dukke op, om at tilmelde sig senest 14. november ved at skrive en kommentar under arrangementet bag login her: https://deberejstesklub.dk/event/tilmelding-til-generalforsamling-i-dbk-loerdag-den-18-november/

Klubben byder på sodavand, snacks og småkager.

Generalforsamlingen holdes i år på Skolen På Amagerbro, Lybækgade 20, 2300 København S. Vi råder over gymnastiksal nr. 1 i stueetagen frem til klokken 19.00, hvor skolen skal forlades, da alarmen ellers går i gang kort efter.

Desuden har vi efterfølgende julefrokost på Krimsvej 17 (her er separat tilmelding) fra klokken 19, der ligger et stop fra Lergravsparken metrostation tæt på Øresund station. Det tager ca. 15 minutter i alt at nå fra Lybækgade 20 til Krimsvej 17 ved at tage metro og gå til og fra stationerne.

Den officielle indkaldelse til generalforsamlingen udsendes på et senere tidspunkt til alle klubbens medlemmer på e-mail.

Del:Facebook