De Berejstes Klub

Klubnyt22/11/2019

Tre nye kandidater til bestyrelsen

Med fire nye medlemmer på banen siden igår, er det en glæde at kunne præsentere hele 8 kandidater til bestyrelsen, samt 1 kandidat til suppleantvalget.

Med 6 ledige poster i bestyrelsen og 2 suppleant poster, er klubben nu sikret at alle pladser bliver besat.

(Beklager den ringe opsætning af indlæget, især nederst på siden.. mon ikke webredaktøren reder situationen :-))

Kandidater til bestyrelsen

Moritz Frey (1040)

Jeg hedder Moritz og har
medlemsnummer 1040. Jeg stiller ligeledes op som medlem i De Berejstes Klubs
bestyrelse. Som mit medlemsnummer indikerer, så er jeg et ret nyt medlem (jeg
blev medlem i januar i år), men har allerede været til en del arrangementer, og
har været med til at arrangere sommerhusturen, generalforsamlingen og
julefrokosten. Jeg er meget glad for klubben og de muligheder den tilbyder,
herunder spændende rejseforedrag på Globen, hyggelige middage hos andre
medlemmer, et interessant medlemsblad og ikke at forglemme de mange værdifulde
tips på klubbens Facebook-side. Ligesom Marie synes, at det er vigtigt med en
bred medlemsrepræsentation, hvor også forholdsvis nye medlemmer er
repræsenteret - og derfor stiller jeg op.

Allan Roneklint (728)

Jeg hedder Allan, jeg er 39 år gammel og bor i Farum med min familie. Jeg stiller op som bestyrelsesmedlem for at hjælpe med at udvikle klubben i en retning der gør den både attraktiv, men også relevant for rejselystne at være medlem af. Mit mål er at det skal være en positiv oplevelse at være medlem af DBK og deltage i vores arrangementer lige meget hvilken måde du rejser på eller hvor meget du rejser. Mit ønske er at få mere brede ind i klubbens arrangementer så der bliver bedre plads til alle.

Michael O. Jørgensen (436)

Mit navn er Michael O. Jørgensen. Jeg er 56 år gammel. Jeg er
oprindeligt uddannet dyrepasser, med en tillægsuddannelse med speciale i
naturbevarelse og zooledelse. Jeg arbejder i dag primært med konsulent arbejde
inden for dyrehold (navnlig zoologiske haver), naturbevarelse samt økoturisme.
Desuden underviser jeg på kurser inden for branchen. Herud over er jeg
forfatter, skribent. fotograf, foredrags holder og rejseleder.

Jeg har rejst siden mine helt unge år, første længere rejse var
som 20 årig hvor jeg boede 2 mdr. i min Skoda, og kørte alene rundt i dele af
Europa. Det er blevet til mange mystiske rejser med rygsæk og uden planlægning,
f.eks. rejste jeg i 1984 alene igennem Sinai og Ægypten med bus og tog. Jeg har
været rejseleder for en del af de store danske rejsebureauer siden 1989,
primært på rejser med natur og dyreindhold. Jeg har desuden arbejdet med
planlægning af ture samt projektarbejde inden for rejsebranchen blandt andet i
Uganda. I 2018 etablerede jeg mit ejet rejsebureau Eco-Adventure, som er under
vingerne af Viktors Farmor. Et rejsebureau udelukkende med det formål at lave
smalle ture med natur indhold, og med få deltagere, samt studieture for
branchen.

Rejse baggrund:

Jeg har rejst i 63+ lande, mange af dem rigtigt mange gange, f.eks. har jeg været 18 gange i Ecuador og 16 gange på Galapagos øerne. Uganda er det land som står mit hjerte nærmest, her startede jeg i 1988 som konsulent for Game Departments zoologiske have. Året efter tog jeg de første danske og hollandske turister rundt i Uganda efter at de havde slidt sig selv op som frivillige på vores projekt i Zoo. Det er blevet til rigtigt mange døgn i Uganda som konsulent, egne rundrejser og rejseleder.

Jeg har skrevet en håndfuld fagbøger, udgivet en digtsamling og
skrevet to rejerelevante bøger: En rejsehåndbog til Østafrika og en børnebog. I
2017 startede jeg mit ejet forlag, Naturforlaget Ateles. Desuden en del
artikler om dyreliv i blandt andet Ecuador, Indonesien samt Kenya og Uganda.

Relation til DBK og motivation for opstilling til bestyrelsen.:

Jeg har været medlem af de berejstes klub siden 2008, jeg har
stået på begge sider af baren i Globen, smat holdt en håndfuld foredrag i
globen for Kenya Airways samt et par rejsebureauer. Desuden har jeg i år holdt
foredrag om Uganda for Globens medlemmer. Og for en god måneds tid siden
overtog jeg to anparter til Cafe Globen.

Min motivation for at opstille til bestyrelsen er at jeg gerne
vil bidrage positivt og aktivt til Klubbens arbejde, og stille min rejsevinkel
og netværk til rådighed for bestyrelsen og medlemmerne. Desuden vil jeg meget
gerne arbejde med klimaspørgsmålet i forhold til rejser og økoturisme, jeg
synes at det er vigtigt at vi som globetrottere og rejsende tager ansvar.
Ligesom vi kan være stærke stemmer i debatten. Jeg kunne godt tænke mig at stå
i spidsen for et udvalg/gruppe på området.

Jeg synes især at inspiration til rejseoplevelser som går under
huden, samt deling af kulturelle og sociale oplevelser fra rejselivet er
vigtige for foreningen.

Marie Meier (835)

Jeg hedder Marie og har medlemsnummer 835. Jeg stiller op som bestyrelsesmedlem for at være med til at gøre DBK en bedre klub for alle. De sidste par år har jeg med glæde læst medlemsbladet og fulgt med på folks rejser gennem Facebook. Klubben er en kæmpe inspirationskilde, men der er selvfølgelig forbedringer, som jeg gerne vil være med til at skabe.
Nogen af de ting, jeg godt kunne tænke mig at fokusere på, er at bruge vores resourcer bedst muligt. For mig er det super vigtigt, at DBK er et sted for både unge såvel som ældre. Der skal være plads til nye medlemmer ligesom der skal være plads til dem, der har været her længe. Vi skal kunne dele ud af vores erfaringer, finde inspiration og give plads til røverhistorier på en måde, så alle får noget ud af at være medlem.

Hans Jayatissa (719)

Bestyrelsesmedlem

Hjemmeside- &GDPR-ansvarlig

Peter Horne Zartsdahl (679)

Bestyrelsesmedlem

Koordinator for samarbejdspartnere

Svend Bergmann (365)

Bestyrelsesmedlem

Næstformand & medlemskoordinator

Jette Færch Weiss (427)

Formand for De Berejstes Klub

Kandidater til Suppleant

Bestyrelseskandidater der ikke bliver valgt, går desuden videre til suppleantvalget.

Ole Pedersen (326)

Jeg, Ole Pedersen (326), vælger at stille op til valg som suppleant. Jeg har tidligere været i bestyrelsen og brugte mange kræfter og resurser på arbejde for klubben. Denne gang vælger jeg dog “kun” at stille op som suppleant, da jeg ikke vil kunne afsætte lige så meget tid til at møde op til bestyrelsesmøder i Danmark, da jeg bor i Madrid. Men jeg vil gerne stå til rådighed for den valgte bestyrelse, hvis og når der er behov for det.

Yderligere kandidater kan stille op, helt frem til afstemningen starter på generalforsamlingen

(JFW)

Del:Facebook