Geografi29/11/2022
Vatikanet atter et land i DBK

Efter at have været “nedgraderet” til territorium i nogle år regnes Vatikanet nu atter for et land i De Berejstes Klub, da det blev vedtaget på årets generalforsamling i Aarhus 19. november.
Klubben regner således fremover med i alt 196 lande i verden: De 193 medlemmer af FN plus Taiwan, Kosovo og Vatikanet.
P.t. kan databasen over lande på vores hjemmeside desværre ikke ændres, så her vil Vatikanet indtil videre fortsat stå som et territorium under Italien.
Har du besøgt Vatikanet i mindst 24 sammenhængende timer, skal du derfor huske at registrere det på hjemmesiden som et territorium under Italien, men det vil altså tælle som et land helt på linje med alle andre lande i DBK.
Del:Facebook